Trods det at der ikke er sket noget vildt i dag, så er jeg i utroligt godt humør. Mikkel og jeg planlægger lidt på en tur til London. Eftersom vi har levet af stortset ingenting det seneste stykke tid, syntes vi, det var tid til forkælelse. Mikkel får jo sin første Greenpeace-løn i næste måned (som vist skulle være mere end han er vant til - uhh), og jeg får dobbelt SU, fordi mit gamle gymnasium fuckede ting op for mig. Så efter en måned hvor Mikkel og jeg har levet for INGEN penge, skal vi da udnytte de kommende penge til lidt tid væk fra det hele.
Vi havded før snakket om at tage til London sammen en dag, hvor vi havde råd, men der er intet bedre end pludselige beslutninger. Jeg fik ideen, da nogen fra min klasse sad og snakkede om hvor billigt det var at flyve til London. Da jeg kom hjem, sagde jeg til Mikkel at vi skulle tjekke ud hvor billigt det var. Så kunne det jo være vi selv snart - en gang om lang tid selvfølgelig - skulle af sted. Da vi sad og kiggede på billetter til efterårsferien faldt vi over en tur/retur på 44kr (minus gebyr). Wauw. Og så var det lidt som om, vi blev enormt opsat på at rejse.
Vi gav os til at tjekke en masse hotel- og vandrehjemspriser, men de var alle ret dyre. Men sådan er det vel bare. Men så gav Mikkels mor os ideen til at vi kunne overveje couchsurfing. Det er en hjemmeside - www.couchsurfing.org - hvor folk har oprettet profiler alene for at tilbyde deres sofa/gæsteseng i et par dage til fattige folk om os. Det er lidt grænseoverskridende for mig, men jeg tror, det bliver enormt sjovt. Vi mangler stadig lige at kende til Mikkels løn før vi kan lægge noget fast. Men det kunne være enormt spændende.
London. Mmmmh! Det er noget af det der i hvert fald fylder mine tanker for tiden. På mandag begynder Louise i min klasse. Det glæder jeg mig rigtig meget til, da det er længe siden jeg har haft så nær en veninde i min klasse. Jeg gik selvfølgelig i klasse med Mads og Jonas sidste år, som også er gode venner - men ikke veninder. Og der er bare en eller anden forskel. Jeg savner at gå i klasse med Jeannette, åh de folkeskoletider! Men det bliver superskønt at gå i klasse med Louise. Og endnu mere fedt er at jeg så får lov at tage på ferie med Louise - studieturen til Rom. Det bliver så awesome! Nu mangler vi da bare at Matias også gik i klassen, men jeg er heldig bare at gå på gymnasium med ham. Jeg vidste slet ikke jeg skulle blive så gode med Matias, da jeg mødte ham. Jeg er virkelig glad for at gå i skole med ham, og elsker at hænge ud med ham i min fritid.
For ikke nær så længe siden tilbød Matias og Morten mig at tage med på en overlevelsestur til Seychellerne. Den gik ud på at flyve til de der luksus-turist-øer og så svømme fra luksus-turist-øen til en af de øde øer i nærheden. Derfra skulle vi så overleve på naturens vis. Ingen produkter, to par tøj, ingenting. Ren overlevelse. Hvis ikke det var fordi jeg var flad, veganer og utrolig afhængig af Mikkel ville jeg virkelig gerne have taget med i de der 3-4 uger. Men jeg kan jo ikke leve af peberfrugt og kokosnød i så lang tid, og jeg kan ikke finde 7500 inden december, så det må blive en anden gang. Men det er helt sikkert noget jeg godt kunne finde på (haha, jeg ville helt klart bryde sammen). Fed idé fra Morten og Matias. Jeg håber I får en god tur. Men jeg blev super smigret over at blive inviteret med, jeg tror lidt det var der, det gik op for mig, hvor gode venner Matias og jeg er ved at være. Jeg sætter pris på det.
Da jeg kom hjem i dag, havde Mikkel bagt lækre veganske boller med gulerødder og solsikkekerne. Åh hvor lækkert! Og så har vi endelig fundet en vegansk nutella jeg kunne smøre på (Princip). Han havde også vasket tøj og købt havremælk m.m. Det var virkelig fantastisk at komme hjem til. Jeg må virkelig have jordens dejligste kæreste! Næste weekend skal jeg blaffe med Mikkel til København. Jeg har aldrig prøvet at blaffe så langt, så jeg er lidt nervøs for, om det kan lade sig gøre. Men jeg er spændt. Om fredagen skal vi helt klar omkring Dortheavej og lytte til lidt Guldgruppen og McNatet. Og selvfølgelig Christiania. Om lørdagen skal vi til SHUT IT DOWN. Jeg tror jeg har forklaret hvad det er mindst 20 gange i dag, så jeg smider et link: www.shutitdown.dk
Det bliver den fedeste demonstration nogensinde. Nej ikke helt. Giv Århus Smilet Tilbage vil slå dem alle, det var der, jeg mødte Mikkel (eller vi havde faktisk mødtes nogle måneder inden, men det tæller ikke. Vi snakkede næsten ikke sammen og han havde en kæreste). Men jeg glæder mig rigtig meget. Om aftenen efter demonstrationen skal vi på Christiania (selvfølgelig). 38-års fødselsdag. Teknisk Uheld spiller i anledningen. Federn. Søndag blaffer vi hjem igen.
På torsdag har jeg været vegetar (er veganer nu) i 2 år. Det skal fejres med lækker middag og hyggeaften med Mikkel. Det bliver rigtig dejligt.
Jeg sidder og hører SupaJan med Dannebrog Brænder, en superfed sang som MÅ høres. Jeg burde egentligt lave matematik aflevering, men havde lige en glæde, der skulle ud.
22. september 2009
18. september 2009
Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad?
"Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad? Du kan ligeså godt tage det med et smil og vær glad. Før jeg hviler i fred, vil jeg flyt’ mit land. Men hvis jeg dør i morgen, dør jeg som en lykkelig mand.”
af Rasmus Sejrsen og AndyOP
Da jeg tog af sted i skole i dag var jeg ikke glad. Jeg var træt, jeg var sur, og alt var forkert. Snottet væltede ud af næsen, halsen var generende, og jeg havde ondt over alt på min krop. Lejligheden lignede World Trade Center efter 11. september i 2001. Jeg vil ikke kalde det terror. Men opvasken var begyndt at få liv, gulvet var dækket af notater, affald og tøj. Tøjskabet var flyttet over i vaskekurven. Jeg ved ikke om Feng Shui findes eller passer, faktisk ved jeg slet ikke, hvad det omhandler. Men én ting ved jeg; en lejlighed som den var starten på al dårlighed og alle skænderier. At jeg ikke kunne finde tid til at ordne hjemmet resulterede i et dårligt humør, som stigende blev værre for hver dag. Det resulterede så i, at jeg vrissede af alle, deriblandt Mikkel. Skænderierne handlede jo egentligt ikke om hvorfor den havde gjort det, men om hvorfor lejligheden gav så dårligt humør. Feng Shui.
Da jeg tog af sted i morges, skændtes jeg med Mikkel. Men han gik med mig op til bussen alligevel. Vores afsked var ikke noget der lignede et eventyr. Et kort kys, farvel, jeg håber godt nok du får en god dag, men en tone, der kunne antyde, at man egentligt ikke ønskede den anden en god dag. Da jeg kom ind i bussen, var den propfyldt. Jeg hader fyldte busser, generelt hader jeg for mange mennesker på ét sted. Det gav mig en følelse af langsom kvælning ved blot at indånde al den brugte CO2. Det gjorde mig svimmel – mere end jeg allerede var. Jeg burde drikke noget mere vand, så jeg ikke altid er så svimmel. Men hvorfor skal man drikke, når man ikke er tørstig? Hvordan defineres tørstig? Otte glas om dagen lyder jo som vanvid. Vand-vid.
Som jeg sad der i bussen og kvaltes, fløj en masse tanker gennem mit hoved. Tankespind. Jeg tænkte ikke over, at jeg tænkte over dem. De var der bare. Det er de hver dag. Sur eller glad, så er der altid noget galt. Der er altid noget galt med verden, med menneskene. Der er mennesker, der torturerer, piner og underkaster. Der er dyr, der lider. Hver dag. Mennesker, der lider. Der er folk, der ikke ved, hvad en menneskerettighed er – den slags information, har de slet ikke adgang til. Der er mennesker, der dør hver dag. Ofte skyldes det magt. Andre mennesker. Dyr dør hver dag. Magt. Penge. Folk er hjernevaskede. Zombier der går rundt og gør, hvad de gør, uden at tænke over det. Sådan har det jo bare altid været. Der er folk, der prædiker om terror, men bag deres tomme ord, ligger der en langt større tanke. Det er magt. Penge og magt. Olie. Klimaet lider, men de hvide mænd leder stadig efter mere olie. De rige bytter stadig kvoter. Der forskes ikke nok inden for vedvarende energi. Vi nærmer os krisen for hver dag, folk vil dø. Krisen. Klimakrisen er bare et flot ord for folk. Ikke noget de behøver tage sig af. Det gør politikerne vel. Det hele ordner sig selv, så længe de kan bruge deres flotte BMW og andre unødvendige accessories. Racismen, homofobien og sexismen lever stadig. Hver dag. Vores verden bløder, og det gør den på grund af os. Vi smadrer jorden med giftstoffer, vi dræber hinanden, vi sulter hinanden, og vi underkuer hinaden. Mennesker er egentligt ret onde. Frygtelige skabninger. Ordet er magt.
Det er blot en lille del af de tanker, der passerer mit indre hver dag. Helt ubemærket. Dagen i dag er jo ikke blevet bedre end dagen i går. Men disse tanker gør ikke mit liv hårdt. Det ikke er mig, alt det rammer. Men derfor kan jeg stadig godt bekymre mig. Bekymre mig om det lille barn, som ingen mor har, ingen mad har og ingen ret har. Bekymre mig om de uforsvarsløse. Jeg bekymrer mig. Om meget. Om den verden som vi lever i. Jeg er frygter, at den en dag sprænger i luften. Jeg snakker ikke terror. Men en dag får de nok. Alle sammen. En dag får verden nok. Måske er det den dag, der defineres som dommedag? Dagen hvor verden ikke vil mere. Dagen hvor blodet vil trænge gennem den hårde skorpe.
Jeg er en pige på 18 år. Jeg hedder Louise Sørensen, hvilket indikerer, at jeg er noget så dansk. Pæredansk. Min mor var dansker, min var også. De kommer fra små landsbyer og landbrug. Mine forældres forældre var ikke hippier, men heller ikke yuppier. De var bare sådan… uden for byen. Før jeg flyttede hjemmefra – ud fra min beskyttende plastikboble og væk fra mine forældre, der konstant ville beskytte mig fra det de ikke engang selv kender til. Mine forældre kunne købe alt til mig. Jeg fik dog ikke alt, men muligheden var der. Vi havde mange muligheder. Vi havde muligheden for rent vand, rent tøj og friske grøntsager hver dag. Jeg havde alt, jeg havde verden. Jeg kunne surfe på nettet dagen lang med højlydt musik og tv’et kørende på Tak For i Aften. Hvilke muligheder!
Men åh hvor var alt dog frygteligt! Lorte-liv! Kærester og veninder, der ikke var som ønsket. Det hele var forkert. Teenagerlivet. Mor og far benægtede mig at tage til en fest – lorteforældre! Forfærdelige verden. Sådan tænker de fleste teenagere, det gjorde jeg også. Men jeg havde da også større og værre ting at slås med. Nogle dage kunne jeg virkelig føle mig på bunden. Nogle dage syntes jeg virkelig, at livet kunne være hårdt.
Men sammenlignet med hvad? Hvorfor bruger vi mennesker så stor en del af vores liv på at klage over det, vi ikke har. Jeg tror sgu egentligt den sultende, aids-ramte og forældreløse lille afrikanske pige er mere lykkelig end de fleste vestlige teenagere. Eller folk generelt. Folk går squ rundt og er så deprimerede hele tiden. Jeg siger ikke, jeg er hellig. Overhovedet ikke. Jeg gør mig bare nogle tanker. Vi burde squ være glade for det vi har og glemme det vi ikke har. Folk fokuserer alt for meget på, hvad de ikke har. Jeg kan dagligt brokke mig over min alt for lave SU og manglende mad i hjemmet. Men i stedet burde jeg slappe lidt af og være skide glad for det jeg har. Jeg har virkelig jordens dejligste kæreste, vi bor sammen og har vi ikke lige råd til mad, så er der altid en container med noget godt i Danmark. Den mulighed, er der mange i verden, der slet ikke har. Jeg har nogle skønne venner, som jeg kan tage til fest med. Jeg har det squ virkelig godt.
Da jeg tog af sted i morges var jeg tvær. Noget med Feng Shui vil jeg tro. Da jeg kom hjem havde Feng Shui vendt sig rundt. Opvasken var forsvundet på mystisk vis. Eller ikke helt så mystisk. Min fantastiske kæreste havde taget den. Og lige netop dér (altså efter jeg havde gennemsøgt alle hjørner for at være HELT sikker på, den ikke bare var blevet gemt) gik det op for mig, for fantastisk jeg egentligt har det. Der er måske nogle ting, der kunne være bedre. Men på samme tid er der folk, der har det langt værre. Derfor kan det være svært at vurdere hvorvidt man har det godt. Egentligt tror alle har det godt - hvis de selv vil indse det.
”Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad? Du kan ligeså godt tage det med et smil og vær glad. Før jeg hviler i fred, vil jeg flyt’ mit land. Men hvis jeg dør i morgen, dør jeg som en lykkelig mand.”
af Rasmus Sejrsen og AndyOP
af Rasmus Sejrsen og AndyOP
Da jeg tog af sted i skole i dag var jeg ikke glad. Jeg var træt, jeg var sur, og alt var forkert. Snottet væltede ud af næsen, halsen var generende, og jeg havde ondt over alt på min krop. Lejligheden lignede World Trade Center efter 11. september i 2001. Jeg vil ikke kalde det terror. Men opvasken var begyndt at få liv, gulvet var dækket af notater, affald og tøj. Tøjskabet var flyttet over i vaskekurven. Jeg ved ikke om Feng Shui findes eller passer, faktisk ved jeg slet ikke, hvad det omhandler. Men én ting ved jeg; en lejlighed som den var starten på al dårlighed og alle skænderier. At jeg ikke kunne finde tid til at ordne hjemmet resulterede i et dårligt humør, som stigende blev værre for hver dag. Det resulterede så i, at jeg vrissede af alle, deriblandt Mikkel. Skænderierne handlede jo egentligt ikke om hvorfor den havde gjort det, men om hvorfor lejligheden gav så dårligt humør. Feng Shui.
Da jeg tog af sted i morges, skændtes jeg med Mikkel. Men han gik med mig op til bussen alligevel. Vores afsked var ikke noget der lignede et eventyr. Et kort kys, farvel, jeg håber godt nok du får en god dag, men en tone, der kunne antyde, at man egentligt ikke ønskede den anden en god dag. Da jeg kom ind i bussen, var den propfyldt. Jeg hader fyldte busser, generelt hader jeg for mange mennesker på ét sted. Det gav mig en følelse af langsom kvælning ved blot at indånde al den brugte CO2. Det gjorde mig svimmel – mere end jeg allerede var. Jeg burde drikke noget mere vand, så jeg ikke altid er så svimmel. Men hvorfor skal man drikke, når man ikke er tørstig? Hvordan defineres tørstig? Otte glas om dagen lyder jo som vanvid. Vand-vid.
Som jeg sad der i bussen og kvaltes, fløj en masse tanker gennem mit hoved. Tankespind. Jeg tænkte ikke over, at jeg tænkte over dem. De var der bare. Det er de hver dag. Sur eller glad, så er der altid noget galt. Der er altid noget galt med verden, med menneskene. Der er mennesker, der torturerer, piner og underkaster. Der er dyr, der lider. Hver dag. Mennesker, der lider. Der er folk, der ikke ved, hvad en menneskerettighed er – den slags information, har de slet ikke adgang til. Der er mennesker, der dør hver dag. Ofte skyldes det magt. Andre mennesker. Dyr dør hver dag. Magt. Penge. Folk er hjernevaskede. Zombier der går rundt og gør, hvad de gør, uden at tænke over det. Sådan har det jo bare altid været. Der er folk, der prædiker om terror, men bag deres tomme ord, ligger der en langt større tanke. Det er magt. Penge og magt. Olie. Klimaet lider, men de hvide mænd leder stadig efter mere olie. De rige bytter stadig kvoter. Der forskes ikke nok inden for vedvarende energi. Vi nærmer os krisen for hver dag, folk vil dø. Krisen. Klimakrisen er bare et flot ord for folk. Ikke noget de behøver tage sig af. Det gør politikerne vel. Det hele ordner sig selv, så længe de kan bruge deres flotte BMW og andre unødvendige accessories. Racismen, homofobien og sexismen lever stadig. Hver dag. Vores verden bløder, og det gør den på grund af os. Vi smadrer jorden med giftstoffer, vi dræber hinanden, vi sulter hinanden, og vi underkuer hinaden. Mennesker er egentligt ret onde. Frygtelige skabninger. Ordet er magt.
Det er blot en lille del af de tanker, der passerer mit indre hver dag. Helt ubemærket. Dagen i dag er jo ikke blevet bedre end dagen i går. Men disse tanker gør ikke mit liv hårdt. Det ikke er mig, alt det rammer. Men derfor kan jeg stadig godt bekymre mig. Bekymre mig om det lille barn, som ingen mor har, ingen mad har og ingen ret har. Bekymre mig om de uforsvarsløse. Jeg bekymrer mig. Om meget. Om den verden som vi lever i. Jeg er frygter, at den en dag sprænger i luften. Jeg snakker ikke terror. Men en dag får de nok. Alle sammen. En dag får verden nok. Måske er det den dag, der defineres som dommedag? Dagen hvor verden ikke vil mere. Dagen hvor blodet vil trænge gennem den hårde skorpe.
Jeg er en pige på 18 år. Jeg hedder Louise Sørensen, hvilket indikerer, at jeg er noget så dansk. Pæredansk. Min mor var dansker, min var også. De kommer fra små landsbyer og landbrug. Mine forældres forældre var ikke hippier, men heller ikke yuppier. De var bare sådan… uden for byen. Før jeg flyttede hjemmefra – ud fra min beskyttende plastikboble og væk fra mine forældre, der konstant ville beskytte mig fra det de ikke engang selv kender til. Mine forældre kunne købe alt til mig. Jeg fik dog ikke alt, men muligheden var der. Vi havde mange muligheder. Vi havde muligheden for rent vand, rent tøj og friske grøntsager hver dag. Jeg havde alt, jeg havde verden. Jeg kunne surfe på nettet dagen lang med højlydt musik og tv’et kørende på Tak For i Aften. Hvilke muligheder!
Men åh hvor var alt dog frygteligt! Lorte-liv! Kærester og veninder, der ikke var som ønsket. Det hele var forkert. Teenagerlivet. Mor og far benægtede mig at tage til en fest – lorteforældre! Forfærdelige verden. Sådan tænker de fleste teenagere, det gjorde jeg også. Men jeg havde da også større og værre ting at slås med. Nogle dage kunne jeg virkelig føle mig på bunden. Nogle dage syntes jeg virkelig, at livet kunne være hårdt.
Men sammenlignet med hvad? Hvorfor bruger vi mennesker så stor en del af vores liv på at klage over det, vi ikke har. Jeg tror sgu egentligt den sultende, aids-ramte og forældreløse lille afrikanske pige er mere lykkelig end de fleste vestlige teenagere. Eller folk generelt. Folk går squ rundt og er så deprimerede hele tiden. Jeg siger ikke, jeg er hellig. Overhovedet ikke. Jeg gør mig bare nogle tanker. Vi burde squ være glade for det vi har og glemme det vi ikke har. Folk fokuserer alt for meget på, hvad de ikke har. Jeg kan dagligt brokke mig over min alt for lave SU og manglende mad i hjemmet. Men i stedet burde jeg slappe lidt af og være skide glad for det jeg har. Jeg har virkelig jordens dejligste kæreste, vi bor sammen og har vi ikke lige råd til mad, så er der altid en container med noget godt i Danmark. Den mulighed, er der mange i verden, der slet ikke har. Jeg har nogle skønne venner, som jeg kan tage til fest med. Jeg har det squ virkelig godt.
Da jeg tog af sted i morges var jeg tvær. Noget med Feng Shui vil jeg tro. Da jeg kom hjem havde Feng Shui vendt sig rundt. Opvasken var forsvundet på mystisk vis. Eller ikke helt så mystisk. Min fantastiske kæreste havde taget den. Og lige netop dér (altså efter jeg havde gennemsøgt alle hjørner for at være HELT sikker på, den ikke bare var blevet gemt) gik det op for mig, for fantastisk jeg egentligt har det. Der er måske nogle ting, der kunne være bedre. Men på samme tid er der folk, der har det langt værre. Derfor kan det være svært at vurdere hvorvidt man har det godt. Egentligt tror alle har det godt - hvis de selv vil indse det.
”Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad? Du kan ligeså godt tage det med et smil og vær glad. Før jeg hviler i fred, vil jeg flyt’ mit land. Men hvis jeg dør i morgen, dør jeg som en lykkelig mand.”
af Rasmus Sejrsen og AndyOP
4. september 2009
Mars candy kills
Nu vil jeg ikke skrive et længere indlæg - måske en anden dag - men jeg synes da, at du skulle tage at tjekke linket nedenunder ud. Og så opfordrer jeg til at boykotte Mars slik!
www.marscandykills.com
www.marscandykills.com
21. august 2009
he he he he
Test dig selv
Med inspiration fra det engelske modemagasin Esquire bringer Information en uvidenskabelig og underlødig test. Er du narcissist?
-Har du nogensinde googlet dig selv?
Point - Nej: 0, Ja: 1
-Har du nogensinde tilmeldt dit eget navn
-Google Alerts?
Point - Nej: 0, Ja: 5
-Har du nogensinde redigeret et
-Wikipedia-indlæg?
Point - Nej: 0, Ja: 1
-Hvis ja, var det om dig selv?
Point - Nej: 0, Ja: 5
-I hvor mange sociale fora har du
-oprettet en profil?
Point - et point for hver
-Hvor mange venner har du på -Facebook/MySpace/LinkedIn?
Point - del med 10
-Hvor tit opdaterer du din profil?
Point - Månedligt eller mere: 1, ugentligt: 5,
dagligt: 10
-Har du en blog?
Point - Nej: 0, Ja: 5
-Hvis ja, handler den om dig selv?
Point - Nej: 0, Ja: 5
-Har du overvejet, hvor langt du ville
-komme i X-factor?
Point - Nej: 0, Ja: 5
-Hvis ja, hvor mange runder ville du
-overleve?
Point - 2 for hver, 10, hvis
du mener, du vil vinde
-Hvor tit tjekker du din mail i hele det
-vågne døgn?
Point - Hver halve time: 10,
hver time: 5, dagligt: 1
-Hvor hurtigt forventer du svar på en mail?
Point - højst minutter: 10,
højst en time: 5, senere: 0
-Drømmer du ofte om at blive kendt?
Point - Nej: 0, Ja: 10
-Hvor tit lyver du for at gøre dig interessant?
Point - Dagligt: 10,
månedligt: 5, årligt: 1
-Hvor tit refererer du til -bøger/artikler/dokumentarfilm, du -ikke har set?
Point - Dagligt: 10,
månedligt: 5, årligt: 1
-Hvor tit refererer du til -bøger/artikler/dokumentarfilm, du selv
-finder på?
Point - Dagligt: 10,
månedligt: 5, årligt: 1
-Har du gennemført denne quiz?
Point - Nej: 0, Ja: 10
Resultater:
-0 - 10: Du er enten et psykologisk overmenneske, eller også lyver du over for dig selv og kvalificerer dig derfor som den ultimative narcissist.
10 - 20: Du er et almindeligt sundt menneske, der tænker på verden omkring dig
20 - 25: Du er ved at være i nærheden af selvoptaget
25 - 30: Du er på nippet til at deltage i Robinson
30 - 35: Jeps. Verden drejer sig om dig, og det skal vi alle sammen belemres med.
35 - : Du er hårdt ramt af modernitet og kunne godt blive en ny Patrick Bateman
19. august 2009
Licens
Licens. Åh licens. Hvorfor? Jeg kan virkelig ikke se grunden. Hvorfor er det tvungent at betale licens? Hvordan kan det lade sig gøre i et så civiliseret samfund? Jeg mener... Det er helt okay, at man skal betale til at se tv. Det er helt okay, at jeg betaler for min vare. Men hvad nu hvis, jeg bare vil bruge mit tv til at se dvd'er? Eller hvad nu hvis jeg slet ikke bruger DR-kanalerne? Hvorfor skal jeg så betale licens? Hvorfor er det ikke muligt at afmelde licens, nu mindre man ikke ejer et tv? Det kan ikke være rigtigt.
1110 kr hvert halve år. 2220 om året. Og beløbet er stadig stigende. DR er squ ikke mere end en flad ti'er om måneden værd!
Jeg nægter at betale liccens! Om så det må betyde, at jeg ser DVD'er på computerens lille skærm! Om så det må betyde, at TV'et blot er til for at samle støv. Jeg er kold, jeg nægter at støtte den grove form for kapitalisme.
De hiver jo penge ud af os! Hvordan skulle det være muligt for mig, en studerende, men den yderst lave SU at betale så mange penge hvert halve år. 3300 om måneden. Det skal dække husleje, EL-regning, mad, studietur, bøger, papir og diverse. Diverse er så allerede cuttet fra.
Men ja, man kunne jo også få et arbejde. Men hvordan skal det være muligt at arbejde en 5-20 timer om ugen, når man er hjemme 15.30 hver dag, skal spise, lave lektier og ordne huspligter. Allerede i forvejen er jeg afskåret fra det sociale liv. Det er der ikke tid til.
Åh det skønne liv, der venter ved fraflytning.
Men her er så en løsning, til hvordan man undgår den onde licens. Jeg skal ikke kunne sige om den virker, satser nok mest på, at skrotte TV'et. Det bliver alligevel kun brugt om fredagen til et par film. http://signejtillicens.blogspot.com/2007/12/sdan-undgr-du-at-betale-licens.html
1110 kr hvert halve år. 2220 om året. Og beløbet er stadig stigende. DR er squ ikke mere end en flad ti'er om måneden værd!
Jeg nægter at betale liccens! Om så det må betyde, at jeg ser DVD'er på computerens lille skærm! Om så det må betyde, at TV'et blot er til for at samle støv. Jeg er kold, jeg nægter at støtte den grove form for kapitalisme.
De hiver jo penge ud af os! Hvordan skulle det være muligt for mig, en studerende, men den yderst lave SU at betale så mange penge hvert halve år. 3300 om måneden. Det skal dække husleje, EL-regning, mad, studietur, bøger, papir og diverse. Diverse er så allerede cuttet fra.
Men ja, man kunne jo også få et arbejde. Men hvordan skal det være muligt at arbejde en 5-20 timer om ugen, når man er hjemme 15.30 hver dag, skal spise, lave lektier og ordne huspligter. Allerede i forvejen er jeg afskåret fra det sociale liv. Det er der ikke tid til.
Åh det skønne liv, der venter ved fraflytning.
Men her er så en løsning, til hvordan man undgår den onde licens. Jeg skal ikke kunne sige om den virker, satser nok mest på, at skrotte TV'et. Det bliver alligevel kun brugt om fredagen til et par film. http://signejtillicens.blogspot.com/2007/12/sdan-undgr-du-at-betale-licens.html
28. juli 2009
Anima - Nugget of Rage brevkasse
Taget fra: http://www.anima2.dk/the%20stuff/nugget%20of%20rage_1.htm
"Kære Nugget of Rage,
Jeg er lige blevet vegetar, men min far kalder mig hele tiden for tøsedreng, og han siger at jeg aldrig får en kæreste medmindre jeg stopper med at være vegetar og begynder at opføre mig som en mand. Er det rigtigt? - Ensomt Hjerte
">Kære Ensomt Hjerte
Altså, din far har nok ret – du får aldrig en kæreste. Men det har intet at gøre med at du er vegetar! Piger kan ikke lide drenge, der altid klynker og klager over hvad deres farmand siger. Har du ikke set Grease? Alle elsker Danny fordi han er ligeglad med hvad hans far siger. Så du må hellere se at mande dig op, for forstår du – der er intet mandligt eller tiltrækkende ved at proppe rådne rester af torturerede dyr i hovedet! Vi kan lige så godt indse, at hvis din far fik sin vilje, så ville du sætte hylder op og fixe biler lige nu – som en rigtig mand! Allerførst er du nødt til at forklare ham hvorfor du er blevet vegetar, og jeg håber ikke, at du tager det ilde op, men du lader til at være en dreng, som har brug for en hjælpende hånd, så prøv fx at sige: ”Far. Sikke en alle tiders eftermiddag, det er! Jeg er vegetar fordi jeg synes at dyr i kødindustrien bliver behandlet på en fuldstændig uacceptabel måde, og jeg har valgt ikke at støtte en industri, der hvert år udnytter millioner af dyr for at tjene penge, og som udnytter dyrene på en sådan måde, at hvis det var katte eller hunde, som var ofrene, så ville det resultere i anklager om dyremishandling!” Hvis din far er så forudsigelig en idiot, som jeg tror han er, vil hans ”morsomme” svar lyde nogenlunde sådan her (imens hans øjne skinner af skadefro over at komme med et så originalt argument): ”Det er naturligt at spise kød. Mennesket har spist kød i tusinder af år, og vi er nødt til at spise for at overleve.” Jeg er sikker på, at du på dette tidspunkt i samtalen er ved at gå i panik, men tag det roligt, ret ryggen og sig: ”Ret mig, hvis jeg tager fejl, men der er da ikke noget naturligt ved at stuve dyr sammen i små bur og tvinge dem til at leve i deres eget møg, hvorefter de bliver slagtet. Mange af de dødsensangste dyr er stadig ved bevidsthed, når deres hals bliver skåret over – intet at det, der foregår på en moderne fabriks-gård er en del af en naturlig proces.” Hvis der stadig er behov for at overbevise ham, kan du gå ind på MeetYourMeat.com og vise ham videoen, der ligger dér. Hvis det ikke overbeviser ham (den hjerteløse idiot!), så lad dit hår vokse, pierc dine ører og begynd at gå med klip-klapper – lad os se, hvad han siger til dét!
"Kære Nugget of Rage,
Min ven Dick siger, at for hvert dyr jeg ikke spiser, vil han spise 3. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg begynde at spise kød igen for at nedsætte antallet af dyr, der bliver slået ihjel? Inna Dilemma
"Kære Inna Dilemma
Du er i allerhøjeste grad i et dilemma! Bed din ven (med det passende navn) Dick om at nyde sit teenage-hjerteanfald – jeg ved ikke med dig, men jeg har i hvert tilfælde hørt, at det er ret ubehageligt. Der er ikke længere nogen tvivl om, at det er usundt at spise kød – både for dig og dyrene. Dem, der stadig spiser kød, kan være sikre på elendighed for livstid: ledegigt, brystkræft, slagtilfælde, gigt, overvægt, forhøjet blodtryk, åreknuder, sukkersyge og galdesten, for bare at nævne nogle af de sygdomme og lidelser, som kødspisere har langt større risiko for at løbe ind i end vegetarer. Læg hertil, at idet du spiser kød, spiser du også hormoner, medicin og en mængde andre kemikalier, som dyrene bliver fodret med, inden de bliver slagtet – dette er den oplagte opskrift på en ren katastrofe! Og vi har ikke engang været inde på de grusomheder, dyr på fabriksgårde bliver udsat for …Det er hverdagskost for disse dyr at få brækket deres tænder, testikler, haler, tæer og horn uden at få noget smertestillende, og det er helt normalt for kyllinger at få deres næb skåret af! Næh, min dreng, hold du dig til tofu-burgere! Hver eneste dag, du vælger ikke at spise kød, redder du dyrene fra et liv med totur og lidelse – aldrig før har det enkelte menneskes valg været så vigtige! Få dig nogle nye venner – de er lette at finde. Jeg vil foreslå dig at hænge ud ved frost-afdelingen i dit lokale supermarked (det er bedst foran vegetar-frostretterne) – det var i hvert tilfælde sådan jeg fandt begge mine venner! Hvis din ven Dick holder ord og spiser 3 kød-baserede retter for hver vegetarisk ret du spiser, kommer han om et halvt år til at veje 200 kilo! Fordi han er så fed, er han nødt til at sende sin mor ud og købe tøj til ham fra en butik for store mennesker, mens han selv roder rundt på gulvet derhjemme for at få fat i det sidste stykke kød-tærte, som smuttede ud gennem hans fede, fedtede fingre, mens han spiste. Der er vel ingen grund til at sige, at du bliver den, der ler sidst!
"Kære Nugget of Rage,
Jeg er for nylig blevet veganer, og nu kalder alle mig for “Grøntsagsmorder”. Hvordan skal jeg reagere?
—Grøntsagsmorderen
">Kære Grøntsagsmorder,
Ja, dén er ny. Nogle mennesker er bare så tåbelige … synes du ikke, Grøntsagsmorder? Naturligvis er du ikke en af dem, vel G? Du har vel allerede oplyst disse tåber om planter, ikke? Fortæl mig nu venligst, at du ikke bare stivner og flygter uden at gøre modstand. Jeg mener altså, det er utroligt nemt at klare den slags mennesker, som forsøger at argumentere sådan. OK, her er dit forsvar: Planter har ikke et centralnervesystem, nerveender eller hjerner … med andre ord; de føler ikke smerte! Det er faktisk ret nemt at forstå. Dyr derimod kan afgjort føle smerte. Planter skriger ikke af smerte og slås ikke for sit liv som dyr gør. Hvornår har du sidst hørt om broccoli, der skreg? Aldrig! Og tro mig, rundt om i verden hopper gulerødder ikke ned af bordene for at undgå at blive skåret i skiver eller strimler eller revet. Hvis de vil diskutere med dig ud fra et mere videnskabeligt synspunkt … hov, vent lige lidt – hvad er det, jeg siger?! Folk, der kalder dig ”Grøntsagsmorder”, er ikke intelligente nok til at debattere ud fra et videnskabeligt synspunkt! Nok om det, denne lækkerbisken vil få dig til at lyde klogere, noget som jeg er sikker på ikke kan skade: Fysiologisk (ja, jeg ved, at det er et STORT ord for nogle af jer – heldigvis findes der ordbøger på nettet), er planter fuldstændig forskellige fra pattedyr. For eksempel kan mange flerårige planter, grøntsager og frugter høstes gentagne gange uden at dø, men det er bestemt ikke tilfældet for de milliarder af dyr, som mishandles og dræbes pga. deres kød. Anskaf et eksemplar af “Meet Your Meat” eller “Chew on This,” og vis det til disse dumme fjolser. Bestil også et PETA2 vegetarian starter kit til dem – men du skal sandsynligvis læse det højt for dem. Og hvis de stadig kalder dig ”Grøntsagsmorder”, så råb bare ”Morder!” efter dem … det virker for mig.
"Kære Nugget of Rage,
Er der smør i peanut butter?
—Den Forvirrede
"Kære Forvirrede (og i Guder, du ramte plet med dette!),
Naturligvis! Ellers ville de aldrig have kaldt det peanut butter. Smørret i peanut butter stammer fra beigefarvede køer, der alle er klistrede – så klistrede at de skal holdes totalt adskilte, ellers vil de alle klæbe fast til hinanden – det er derfor peanut butter altid hænger fast i ganen. Troede du på mig? Ha! Bed din mor om at forklare hvad “sarkasme” er, før du IGEN læser min klumme. Peanut butter laves normalt af jordnødder og olie. Nogle gange tilsættes salt eller sukker for smagens skyld. Naturligvis skader det ikke at bruge et par minutter på at læse varedeklarationen, især hvis du prøver et nyt varemærke. Hvis du ikke gør det, kan det være, du ender med at nyde hvalolie på dit brød. Spørger du, hvad pokker jeg snakker om? Tjek listen med animal-derived ingredients. (Ingredienser udvundet fra dyr)
"Kære Nugget of Rage,
Nogle gange har produkter, som f.eks. sko, påsat mærkater, der siger ”Alt kunststofmateriale”. Betyder det, at der ikke er anvendt animalske produkter? Jeg har et par sko med en sådan mærkat, men jeg synes altså, at de ligner lædersko. —Den Undrende
"Kære Undrende,
Niks – de lyver 100 % blot for at få dig til at købe deres vare. Alle firmaer lyver altid overfor forbrugerne. Altid, altid, altid. OK, jeg driller bare. Jeg vil være blid overfor dig, fordi jeg sætter pris på at du trods alt læser mærkaterne … selv om du er total newbie. Jeeze, jeg formoder, jeg må guide dig gennem dette: når du vil købe varer, der ikke er lavet af læder som f.eks. sko, bælter, tasker og sportsudstyr som baseballs, skøjter og basketballs, skal du altid holde øje med ordene ”syntetisk” eller – og du genkender dette – ”kunststoffer”. Eftersom du er blevet så forvirret over det, vil jeg ikke tage noget for givet med dig – UNDGÅ varer, der angiver læder, ruskind, pony- eller hestehår, gedeskind eller en hvilken som helst anden form for ”skind”, da dette altid stammer fra noget levende. Ret simpelt, ikke? Jeg formoder, at din forvirring skyldes, at du slet ikke er fortrolig med PETA’s “Guide to Compassionate Clothing,”, ikke sandt? Vi har gjort alt det hårde benarbejde for dig, så det eneste du skal gøre er at læse det, lære det udenad og så købe ind. Og hvis du ellers kan finde ud af at udfylde online order form, så kan du score dit helt eget private eksemplar … gratis! Der er ingen, der har nogen grund til at iføre sig dyr, basta! Og prøv ikke på at få det bedre, ved at sige til dig selv, at læder jo bare er et biprodukt fra kødindustrien, og at læderet blot vil gå til spilde, hvis fabrikanterne ikke laver varer af det – det er IKKE tilfældet. Hvis du køber lædervarer, medvirker du direkte til, at milliarder af dyr lider – køer, kalve, svin, får, lam, geder, heste, slanger, firben, krokodiller, strudse samt endda hunde og katte i de asiatiske lande – dyr, der opdrættes og slås ihjel pga. deres kød og skind, så du kunne lige så godt selv arbejde i industrilandbruget eller på slagteriet. Er du ikke helt sikker på, hvad disse dyr udsættes for hver dag? Take a look. Idag er der faktisk ubegrænsede muligheder for at anskaffe sig varer, der ikke er lavet af læder. Alt lige fra sko til baseballs produceres af syntetiske eller kunstige materialer."
"Kære Nugget of Rage,
Jeg er lige blevet vegetar, men min far kalder mig hele tiden for tøsedreng, og han siger at jeg aldrig får en kæreste medmindre jeg stopper med at være vegetar og begynder at opføre mig som en mand. Er det rigtigt? - Ensomt Hjerte
">Kære Ensomt Hjerte
Altså, din far har nok ret – du får aldrig en kæreste. Men det har intet at gøre med at du er vegetar! Piger kan ikke lide drenge, der altid klynker og klager over hvad deres farmand siger. Har du ikke set Grease? Alle elsker Danny fordi han er ligeglad med hvad hans far siger. Så du må hellere se at mande dig op, for forstår du – der er intet mandligt eller tiltrækkende ved at proppe rådne rester af torturerede dyr i hovedet! Vi kan lige så godt indse, at hvis din far fik sin vilje, så ville du sætte hylder op og fixe biler lige nu – som en rigtig mand! Allerførst er du nødt til at forklare ham hvorfor du er blevet vegetar, og jeg håber ikke, at du tager det ilde op, men du lader til at være en dreng, som har brug for en hjælpende hånd, så prøv fx at sige: ”Far. Sikke en alle tiders eftermiddag, det er! Jeg er vegetar fordi jeg synes at dyr i kødindustrien bliver behandlet på en fuldstændig uacceptabel måde, og jeg har valgt ikke at støtte en industri, der hvert år udnytter millioner af dyr for at tjene penge, og som udnytter dyrene på en sådan måde, at hvis det var katte eller hunde, som var ofrene, så ville det resultere i anklager om dyremishandling!” Hvis din far er så forudsigelig en idiot, som jeg tror han er, vil hans ”morsomme” svar lyde nogenlunde sådan her (imens hans øjne skinner af skadefro over at komme med et så originalt argument): ”Det er naturligt at spise kød. Mennesket har spist kød i tusinder af år, og vi er nødt til at spise for at overleve.” Jeg er sikker på, at du på dette tidspunkt i samtalen er ved at gå i panik, men tag det roligt, ret ryggen og sig: ”Ret mig, hvis jeg tager fejl, men der er da ikke noget naturligt ved at stuve dyr sammen i små bur og tvinge dem til at leve i deres eget møg, hvorefter de bliver slagtet. Mange af de dødsensangste dyr er stadig ved bevidsthed, når deres hals bliver skåret over – intet at det, der foregår på en moderne fabriks-gård er en del af en naturlig proces.” Hvis der stadig er behov for at overbevise ham, kan du gå ind på MeetYourMeat.com og vise ham videoen, der ligger dér. Hvis det ikke overbeviser ham (den hjerteløse idiot!), så lad dit hår vokse, pierc dine ører og begynd at gå med klip-klapper – lad os se, hvad han siger til dét!
"Kære Nugget of Rage,
Min ven Dick siger, at for hvert dyr jeg ikke spiser, vil han spise 3. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg begynde at spise kød igen for at nedsætte antallet af dyr, der bliver slået ihjel? Inna Dilemma
"Kære Inna Dilemma
Du er i allerhøjeste grad i et dilemma! Bed din ven (med det passende navn) Dick om at nyde sit teenage-hjerteanfald – jeg ved ikke med dig, men jeg har i hvert tilfælde hørt, at det er ret ubehageligt. Der er ikke længere nogen tvivl om, at det er usundt at spise kød – både for dig og dyrene. Dem, der stadig spiser kød, kan være sikre på elendighed for livstid: ledegigt, brystkræft, slagtilfælde, gigt, overvægt, forhøjet blodtryk, åreknuder, sukkersyge og galdesten, for bare at nævne nogle af de sygdomme og lidelser, som kødspisere har langt større risiko for at løbe ind i end vegetarer. Læg hertil, at idet du spiser kød, spiser du også hormoner, medicin og en mængde andre kemikalier, som dyrene bliver fodret med, inden de bliver slagtet – dette er den oplagte opskrift på en ren katastrofe! Og vi har ikke engang været inde på de grusomheder, dyr på fabriksgårde bliver udsat for …Det er hverdagskost for disse dyr at få brækket deres tænder, testikler, haler, tæer og horn uden at få noget smertestillende, og det er helt normalt for kyllinger at få deres næb skåret af! Næh, min dreng, hold du dig til tofu-burgere! Hver eneste dag, du vælger ikke at spise kød, redder du dyrene fra et liv med totur og lidelse – aldrig før har det enkelte menneskes valg været så vigtige! Få dig nogle nye venner – de er lette at finde. Jeg vil foreslå dig at hænge ud ved frost-afdelingen i dit lokale supermarked (det er bedst foran vegetar-frostretterne) – det var i hvert tilfælde sådan jeg fandt begge mine venner! Hvis din ven Dick holder ord og spiser 3 kød-baserede retter for hver vegetarisk ret du spiser, kommer han om et halvt år til at veje 200 kilo! Fordi han er så fed, er han nødt til at sende sin mor ud og købe tøj til ham fra en butik for store mennesker, mens han selv roder rundt på gulvet derhjemme for at få fat i det sidste stykke kød-tærte, som smuttede ud gennem hans fede, fedtede fingre, mens han spiste. Der er vel ingen grund til at sige, at du bliver den, der ler sidst!
"Kære Nugget of Rage,
Jeg er for nylig blevet veganer, og nu kalder alle mig for “Grøntsagsmorder”. Hvordan skal jeg reagere?
—Grøntsagsmorderen
">Kære Grøntsagsmorder,
Ja, dén er ny. Nogle mennesker er bare så tåbelige … synes du ikke, Grøntsagsmorder? Naturligvis er du ikke en af dem, vel G? Du har vel allerede oplyst disse tåber om planter, ikke? Fortæl mig nu venligst, at du ikke bare stivner og flygter uden at gøre modstand. Jeg mener altså, det er utroligt nemt at klare den slags mennesker, som forsøger at argumentere sådan. OK, her er dit forsvar: Planter har ikke et centralnervesystem, nerveender eller hjerner … med andre ord; de føler ikke smerte! Det er faktisk ret nemt at forstå. Dyr derimod kan afgjort føle smerte. Planter skriger ikke af smerte og slås ikke for sit liv som dyr gør. Hvornår har du sidst hørt om broccoli, der skreg? Aldrig! Og tro mig, rundt om i verden hopper gulerødder ikke ned af bordene for at undgå at blive skåret i skiver eller strimler eller revet. Hvis de vil diskutere med dig ud fra et mere videnskabeligt synspunkt … hov, vent lige lidt – hvad er det, jeg siger?! Folk, der kalder dig ”Grøntsagsmorder”, er ikke intelligente nok til at debattere ud fra et videnskabeligt synspunkt! Nok om det, denne lækkerbisken vil få dig til at lyde klogere, noget som jeg er sikker på ikke kan skade: Fysiologisk (ja, jeg ved, at det er et STORT ord for nogle af jer – heldigvis findes der ordbøger på nettet), er planter fuldstændig forskellige fra pattedyr. For eksempel kan mange flerårige planter, grøntsager og frugter høstes gentagne gange uden at dø, men det er bestemt ikke tilfældet for de milliarder af dyr, som mishandles og dræbes pga. deres kød. Anskaf et eksemplar af “Meet Your Meat” eller “Chew on This,” og vis det til disse dumme fjolser. Bestil også et PETA2 vegetarian starter kit til dem – men du skal sandsynligvis læse det højt for dem. Og hvis de stadig kalder dig ”Grøntsagsmorder”, så råb bare ”Morder!” efter dem … det virker for mig.
"Kære Nugget of Rage,
Er der smør i peanut butter?
—Den Forvirrede
"Kære Forvirrede (og i Guder, du ramte plet med dette!),
Naturligvis! Ellers ville de aldrig have kaldt det peanut butter. Smørret i peanut butter stammer fra beigefarvede køer, der alle er klistrede – så klistrede at de skal holdes totalt adskilte, ellers vil de alle klæbe fast til hinanden – det er derfor peanut butter altid hænger fast i ganen. Troede du på mig? Ha! Bed din mor om at forklare hvad “sarkasme” er, før du IGEN læser min klumme. Peanut butter laves normalt af jordnødder og olie. Nogle gange tilsættes salt eller sukker for smagens skyld. Naturligvis skader det ikke at bruge et par minutter på at læse varedeklarationen, især hvis du prøver et nyt varemærke. Hvis du ikke gør det, kan det være, du ender med at nyde hvalolie på dit brød. Spørger du, hvad pokker jeg snakker om? Tjek listen med animal-derived ingredients. (Ingredienser udvundet fra dyr)
"Kære Nugget of Rage,
Nogle gange har produkter, som f.eks. sko, påsat mærkater, der siger ”Alt kunststofmateriale”. Betyder det, at der ikke er anvendt animalske produkter? Jeg har et par sko med en sådan mærkat, men jeg synes altså, at de ligner lædersko. —Den Undrende
"Kære Undrende,
Niks – de lyver 100 % blot for at få dig til at købe deres vare. Alle firmaer lyver altid overfor forbrugerne. Altid, altid, altid. OK, jeg driller bare. Jeg vil være blid overfor dig, fordi jeg sætter pris på at du trods alt læser mærkaterne … selv om du er total newbie. Jeeze, jeg formoder, jeg må guide dig gennem dette: når du vil købe varer, der ikke er lavet af læder som f.eks. sko, bælter, tasker og sportsudstyr som baseballs, skøjter og basketballs, skal du altid holde øje med ordene ”syntetisk” eller – og du genkender dette – ”kunststoffer”. Eftersom du er blevet så forvirret over det, vil jeg ikke tage noget for givet med dig – UNDGÅ varer, der angiver læder, ruskind, pony- eller hestehår, gedeskind eller en hvilken som helst anden form for ”skind”, da dette altid stammer fra noget levende. Ret simpelt, ikke? Jeg formoder, at din forvirring skyldes, at du slet ikke er fortrolig med PETA’s “Guide to Compassionate Clothing,”, ikke sandt? Vi har gjort alt det hårde benarbejde for dig, så det eneste du skal gøre er at læse det, lære det udenad og så købe ind. Og hvis du ellers kan finde ud af at udfylde online order form, så kan du score dit helt eget private eksemplar … gratis! Der er ingen, der har nogen grund til at iføre sig dyr, basta! Og prøv ikke på at få det bedre, ved at sige til dig selv, at læder jo bare er et biprodukt fra kødindustrien, og at læderet blot vil gå til spilde, hvis fabrikanterne ikke laver varer af det – det er IKKE tilfældet. Hvis du køber lædervarer, medvirker du direkte til, at milliarder af dyr lider – køer, kalve, svin, får, lam, geder, heste, slanger, firben, krokodiller, strudse samt endda hunde og katte i de asiatiske lande – dyr, der opdrættes og slås ihjel pga. deres kød og skind, så du kunne lige så godt selv arbejde i industrilandbruget eller på slagteriet. Er du ikke helt sikker på, hvad disse dyr udsættes for hver dag? Take a look. Idag er der faktisk ubegrænsede muligheder for at anskaffe sig varer, der ikke er lavet af læder. Alt lige fra sko til baseballs produceres af syntetiske eller kunstige materialer."
17. maj 2009
Godmorgen
Godmorgen Danmark, godmorgen. Godmorgen store, firkantede, triste rum, godmorgen. Godmorgen til billederne på væggene, godmorgen til solstrålen, der vil frem bag det mørke gardin. Men det kommer den ikke. Godmorgen.
Jeg sov, før jeg vågnede, og jeg vågnede, efter jeg sov. Det er logik. Logik for borgerligheden.
Jeg har kvalme. Hvilken en dårlig nat. Jeg ryster. Hvilken en dårlig morgen. Mine tanker er ikke tanker, det er billeder, ord og smerte der sammen strømmer rundt i mit lille kranie. De vikler sig sammen til en klump, jeg kan ikke få dem fri. Jeg vil vikle dem ud, jeg kan intet stille op. Godmorgen.
Jeg sad i en bus. En stor bus. Vi var mange mennesker. Festglade mennesker. Folk havde så meget bagage, jeg en mobil og en pung. Det var, hvad jeg skulle bruge. Det var en stor dag. Hvilken ved jeg ikke. Der var larm og latter. Men også glade dage. Jeg var glad. Sms’er strømmede ind på mobilen, søde ord, seje ord, sympatiske ord. Det var kærlighed.
Mine øjne gør ondt. Jeg vil ikke se. Jeg vil ikke vågne. Lad mig blive i drømmene. Ikke fordi de er meget bedre, men virkeligheden gør ondt. Godmorgen.
Bussen slingrede derudaf. Latter. Jeg kunne mærke der var noget galt. Jeg sagde det. Jeg sagde, at jeg troede, der snart ville ske noget slemt. Øjeblikket efter så jeg et kæmpe hul. Bussen kørte imod det. Folk var stadig glade. Jeg sagde til dem, at jeg troede det ville gå galt. Jeg var urolig. Latter.
Bussen kørte mod hullet, som var det naturligt. Med et kæmpe brag vendte hele monstret sig 90 grader nedad. Jeg skreg: ”jeg vidste det, jeg vidste det, vi skal alle dø”. Der var ingen, der hørte det. Latter blev til skrig. Panik. Vi væltede alle ned mod forruden. Oven på hinanden. Som en klump. Billeder, ord, smerte. Det hele gik så hurtigt. Jeg kunne ikke rigtig gøre noget. Men jeg måtte. Jeg var nødt til at fortælle ham, at jeg elskede ham. Han skulle vide det.
Min mund er tør, men den smager stadig værre end den sandkasse, katten pisser i. Mine tænder er svage. Det er morgen.
Bussen væltede ned ad bakken. Jeg holdt stramt fast om min mobil og pung. Forsøgte at hive mobilen til mig. Men jeg kunne ikke. Tyngdekræften kæmpede imod. Den mod mine bitte små arme. Det hele på så kort tid. Jorden lavet af sand, var lige for næsen af os. Jeg lå anden nederst. En bus fyldt med mennesker. Jeg havde ikke tid til at tænke på smerte. Jeg måtte fortælle ham, at jeg elskede ham. Bussen ramte sandet med et brag. Der var helt stille. Ingen sagde noget. Vi troede alle, vi skulle dø. Undtagen buschaufføren, hun var helt rolig.
Jeg har ikke sovet godt i nat. Jeg vågnede flere gange. Sms. Tonens høje skingren og min nysgerrighed vækkede mig. Men det gjorde kun ondt. Dagen derpå blev kun det mere ødelagt – hvorfor kunne jeg ikke bare sove videre? Godmorgen.
Bussen ruder flækkedes, splintredes imod sandbunden. Men det gav ingen lyd. Kun tanken om, at jeg ikke fik det sagt, var at høre i mit hoved. Pludselig var det hele stille. Helt stille. Bussen stod stille. Alle levede. Den havde gravet sig et stykkede ned i jorden, men vi holdt vejret. Vi gravede os op og fik bussen rettet. Så kørte vi videre mod målet. Ja tak, godmorgen.
Jeg sov elendigt. Jeg savnede ham. Jeg ville jo bare gerne ses. Men hans konstante udsættelser gjorde ondt. Gravede i maven, gav mig en følelse af tilsidesættelse. Godmorgen.
Jeg ville fortælle ham det hele, beskrive hele begivenheden. Et eller andet sted var det jo stort. Den slags sker ikke hver dag. Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke skrive. Jeg kunne ikke ringe. Jeg måtte vente til ankomst. Der hvor han var.
Han blev så vred på mig. Jeg blev så ked af det, men skjulte det bag vrede. Nu kan jeg ikke engang huske, hvad der sådan virkelig gjorde mig sur og trist. Men nu skal vi måske slet ikke ses. Godmorgen, sov du godt?
Da vi ankom til festlighederne med bussen, steg alle ud med deres bagage. Jeg skyndte mig hen mod indgangen, jeg måtte finde ham. Alle så ud til, at det var en ganske almindelig begivenhed – hvad foregik der i deres hoveder? VÅGN NU OP!
Jeg var så ked af det. Jeg ville bare sove dagen væk. Hvad skulle jeg ellers lave? Der var kun ét sted, jeg havde lyst til at være – og det var hos ham. Men hans vrede, træthed og irritation på den evige besværlige kæreste fik ham til at sige, at han ikke vidste om han overhovedet havde lyst til at ses dagen derpå. Jeg var ked af det, da jeg vågnede. Godmorgen.
Jeg stormede ind i det store telt, kom igennem køen og frem til en masse uoverskueligheder. Hvor var han? Jeg løb rundt. Over alt. Til sidst fandt jeg ham. Jeg sagde til ham, at jeg havde noget vigtigt at fortælle ham. Jeg ville fortælle ham om begivenheden, om hvor bange jeg havde været. Jeg ville fortælle ham, at jeg troede jeg aldrig skulle se ham igen. Men da jeg kom hen til ham var der intet kram, ingen kys. Min modighed dalede. Jeg kunne ikke fortælle ham det. Hvorfor? Jeg vidste det ikke.
Da jeg vågnede, havde jeg kvalme. Jeg var ked af det. Jeg tænkte på ham. Jeg tænkte på, hvad han mon tænkte. Jeg tænkte på det hele. Jeg tænkte for meget. Godmorgen.
Han kender ikke til begivenheden. Han ved ikke hvad der skete. Han ved ingenting. Jeg ville så gerne fortælle ham det hele, men det kunne jeg ikke. Jeg var angst. Godmorgen.
Jeg sov, før jeg vågnede, og jeg vågnede, efter jeg sov. Det er logik. Logik for borgerligheden.
Jeg har kvalme. Hvilken en dårlig nat. Jeg ryster. Hvilken en dårlig morgen. Mine tanker er ikke tanker, det er billeder, ord og smerte der sammen strømmer rundt i mit lille kranie. De vikler sig sammen til en klump, jeg kan ikke få dem fri. Jeg vil vikle dem ud, jeg kan intet stille op. Godmorgen.
Jeg sad i en bus. En stor bus. Vi var mange mennesker. Festglade mennesker. Folk havde så meget bagage, jeg en mobil og en pung. Det var, hvad jeg skulle bruge. Det var en stor dag. Hvilken ved jeg ikke. Der var larm og latter. Men også glade dage. Jeg var glad. Sms’er strømmede ind på mobilen, søde ord, seje ord, sympatiske ord. Det var kærlighed.
Mine øjne gør ondt. Jeg vil ikke se. Jeg vil ikke vågne. Lad mig blive i drømmene. Ikke fordi de er meget bedre, men virkeligheden gør ondt. Godmorgen.
Bussen slingrede derudaf. Latter. Jeg kunne mærke der var noget galt. Jeg sagde det. Jeg sagde, at jeg troede, der snart ville ske noget slemt. Øjeblikket efter så jeg et kæmpe hul. Bussen kørte imod det. Folk var stadig glade. Jeg sagde til dem, at jeg troede det ville gå galt. Jeg var urolig. Latter.
Bussen kørte mod hullet, som var det naturligt. Med et kæmpe brag vendte hele monstret sig 90 grader nedad. Jeg skreg: ”jeg vidste det, jeg vidste det, vi skal alle dø”. Der var ingen, der hørte det. Latter blev til skrig. Panik. Vi væltede alle ned mod forruden. Oven på hinanden. Som en klump. Billeder, ord, smerte. Det hele gik så hurtigt. Jeg kunne ikke rigtig gøre noget. Men jeg måtte. Jeg var nødt til at fortælle ham, at jeg elskede ham. Han skulle vide det.
Min mund er tør, men den smager stadig værre end den sandkasse, katten pisser i. Mine tænder er svage. Det er morgen.
Bussen væltede ned ad bakken. Jeg holdt stramt fast om min mobil og pung. Forsøgte at hive mobilen til mig. Men jeg kunne ikke. Tyngdekræften kæmpede imod. Den mod mine bitte små arme. Det hele på så kort tid. Jorden lavet af sand, var lige for næsen af os. Jeg lå anden nederst. En bus fyldt med mennesker. Jeg havde ikke tid til at tænke på smerte. Jeg måtte fortælle ham, at jeg elskede ham. Bussen ramte sandet med et brag. Der var helt stille. Ingen sagde noget. Vi troede alle, vi skulle dø. Undtagen buschaufføren, hun var helt rolig.
Jeg har ikke sovet godt i nat. Jeg vågnede flere gange. Sms. Tonens høje skingren og min nysgerrighed vækkede mig. Men det gjorde kun ondt. Dagen derpå blev kun det mere ødelagt – hvorfor kunne jeg ikke bare sove videre? Godmorgen.
Bussen ruder flækkedes, splintredes imod sandbunden. Men det gav ingen lyd. Kun tanken om, at jeg ikke fik det sagt, var at høre i mit hoved. Pludselig var det hele stille. Helt stille. Bussen stod stille. Alle levede. Den havde gravet sig et stykkede ned i jorden, men vi holdt vejret. Vi gravede os op og fik bussen rettet. Så kørte vi videre mod målet. Ja tak, godmorgen.
Jeg sov elendigt. Jeg savnede ham. Jeg ville jo bare gerne ses. Men hans konstante udsættelser gjorde ondt. Gravede i maven, gav mig en følelse af tilsidesættelse. Godmorgen.
Jeg ville fortælle ham det hele, beskrive hele begivenheden. Et eller andet sted var det jo stort. Den slags sker ikke hver dag. Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke skrive. Jeg kunne ikke ringe. Jeg måtte vente til ankomst. Der hvor han var.
Han blev så vred på mig. Jeg blev så ked af det, men skjulte det bag vrede. Nu kan jeg ikke engang huske, hvad der sådan virkelig gjorde mig sur og trist. Men nu skal vi måske slet ikke ses. Godmorgen, sov du godt?
Da vi ankom til festlighederne med bussen, steg alle ud med deres bagage. Jeg skyndte mig hen mod indgangen, jeg måtte finde ham. Alle så ud til, at det var en ganske almindelig begivenhed – hvad foregik der i deres hoveder? VÅGN NU OP!
Jeg var så ked af det. Jeg ville bare sove dagen væk. Hvad skulle jeg ellers lave? Der var kun ét sted, jeg havde lyst til at være – og det var hos ham. Men hans vrede, træthed og irritation på den evige besværlige kæreste fik ham til at sige, at han ikke vidste om han overhovedet havde lyst til at ses dagen derpå. Jeg var ked af det, da jeg vågnede. Godmorgen.
Jeg stormede ind i det store telt, kom igennem køen og frem til en masse uoverskueligheder. Hvor var han? Jeg løb rundt. Over alt. Til sidst fandt jeg ham. Jeg sagde til ham, at jeg havde noget vigtigt at fortælle ham. Jeg ville fortælle ham om begivenheden, om hvor bange jeg havde været. Jeg ville fortælle ham, at jeg troede jeg aldrig skulle se ham igen. Men da jeg kom hen til ham var der intet kram, ingen kys. Min modighed dalede. Jeg kunne ikke fortælle ham det. Hvorfor? Jeg vidste det ikke.
Da jeg vågnede, havde jeg kvalme. Jeg var ked af det. Jeg tænkte på ham. Jeg tænkte på, hvad han mon tænkte. Jeg tænkte på det hele. Jeg tænkte for meget. Godmorgen.
Han kender ikke til begivenheden. Han ved ikke hvad der skete. Han ved ingenting. Jeg ville så gerne fortælle ham det hele, men det kunne jeg ikke. Jeg var angst. Godmorgen.
13. maj 2009
Boykot McDonald's
McDonald’s er verdens største fastfood-kæde med 31.500 restauranter i 119 lande. Det lyder nok engang så flot med deres årlige omsætning på 22 mia. dollars. Men er det nu også så flot? Er McDonald’s så hellige som de ser ud? Hvad gemmer sig bag klovnens sjove grimasser?
Dårlige arbejdsforhold og børnearbejde
I Kina får McDonald’s fremstillet varer med elendige arbejdsforhold. Som eksempel kan Merton Factory tages. Her er følgende overtrædelser af basale arbejdstagerresttigheder dokumenteret.
- Standard arbejdsdag på 11 timer om dagen, 6 dage om ugen.
- Aflønning under minimumsløn (52 US/cent i timen) - Tvungent overarbejde på ca. 70 timer om måneden.
- Ingen overtidsbetaling - Ingen betalt ferie og sygedage
- Ingen pension og sygeforsikring
På en anden fabrik, hvor legetøjet til de velkendte Happy Meals fremstilles, er standard arbejdstid op til 14 timer, fagforeninger er forbudt og arbejderne bor proppet ind i små beskidte sovesale.
Formanden for NGO’en China Labor Watch påpeger, at der på mange kinesiske fabrikker foregår grove overtrædelser af arbejdernes rettigheder. Overtrædelserne svækker arbejdernes levestandard og forhindrer udviklingen af rettigheder.
Ofte ved legetøjsfabrikkerne i forvejen, hvornår kontrollanterne kommer. Det resulterer i, at alle dårligdomme og eventuelle børnearbejdere kan nå at gemmes af vejen. I Schweiz har McDonald’s en kontrolvirksomhed, hvis funktion er at kontrollere fabrikken City Toys i Kina, der leverer legetøj til Haæppy Meals, men inspektøren kommer måske kun én eller to gange om året.
I juli 2000 besøgte AMRC den samme fabrik. Her registrerede man 160 arbejdere under 16 år. Dette resulterede i en hurtig reaktion fra McDonald’s – hvilket da er dejligt. McDonald’s sendte et undersøgelsesteam til fabrikken, men samtlige børnearbejdere var på dette tidspunkt fyret og sendt hjem. Men selvom McDonald’s måske reagerer hurtigt på børnearbejde, så støtter du det stadig, når du køber en Happy Meal – for børnearbejdet findes stadig på McDonald’s-fabrikken.
Men dejligt er det, at McDonald’s reagerer hurtigt, men klovnen er stadig ikke for klog. McDonald’s fandt arbejdsforholdene så dårlige på fabrikken, at de opsagde kontrakten med virksomheden, der herefter fyrede endnu flere voksne arbejdere. ”McDonald’s kan nu vaske hæder, men arbejderen har mistet deres job og står i skidt til halsen. Ville det ikke have været bedre, hvis McDonald’s havde holdt fast i kontrakten og forlangt arbejdsforholdene bragt i orden så arbejderne kunne beholde deres arbejde?”, spørger May Wong fra Asian Monitor Resourse Center (AMRC).
Er det stadig en sød klovn med en sjov legeplads?
0 % i skat
McDonald’s kom til Danmark i 1981 og har nu været her i 28 år. Omsætningen stiger år for år (2004: 1,4 mia. kr.). Men sjovt nok har kæden aldrig tjent penge i Danmark – i hvert fald ikke ifølge de fremlagte regnskaber. Derfor har McDonald’s aldrig betalt skat. 13 af butikkerne ejes af kæden selv, og de 71 af forskellige personer – fanchise-tagere (franchise: en aftale om retten til at sælge en virksomheds produkter el. serviceydelser i et bestemt område mod at forpligte sig til at betale en fastlagt afregningspris og opfylde visse krav om indretning, medarbejderuddannelse, markedsføring og produktudvikling). De sidstnævnte må formodes at tjene penge – ellers ville de jo ikke købe retten til at sælge McDonald’s fastfood. Men koncernen selv har altså ikke nogen indtægt, de skal betale skat af, på trods af indtægter fra franchise-tagerne. McDonald’s-kæden er dermed en del af de mange multinationale selskaber, der medvirker til at holde kapitalismen i gang.
Nedfældning af regnskoven
En introduktion af Amazonas regnskov behøves ikke. De fleste mennesker opfanger hurtigt billeder af en stor uberørt vildmark sprængfyldt med fantastisk liv. Men gennem McDonald’s øjne samt en flok store sojahandlende amazoner ses kun muligheden for at tjene penge. Profit. Billig jord og billig arbejdskraft. Billig jord, fordi det ofte er stjålet. Billig arbejdskraft, fordi nogle af de mennesker, der arbejder, faktisk er slaver. Ja, slaver. McDonald’s medvirker faktisk til slaveri. Sikke en sød klovn.
Hvordan kan det være muligt?
Den sojahandlende tilskynder landmændene at fælde regnskoven og anlægge massive soja-monokulturer. De handlende sender sojaen til Europa, hvor det anvendes som foder til bl.a. kyllinger og svin. Derefter omdannes dyrene til fastfood-produkter, som McNuggets o.l.
Rejsen fra regnskoven til restaurant lyder måske simpel nok, men det har taget et års lang undersøgelse ved hjælp af satellitbilleder, overvågning fra luften, tidligere ikke-frigivne dokumenter fra staten og den praktiske overvågning til at afsløre. Hvad, der blev fundet, var en global handel med soja fra destruktion i Amazonas til McDonald’s fastfood-forretninger over hele Europa.
- Bonusinfo: ca. for hver hamburger, der bliver købt, bliver der fældet 1 kvm regnskov.
Fedme
McDonald’s lokker folk lige fra de er helt små til at komme og mæske sig i deres fedtstoffer. Børn får legetøj, der er en sjov legeplads og McDonald’s har en sød klovn. Men McDonald’s mad er jo ikke sundt. Det er fyldt med fedtstoffer! Tag nu Super Size Me filmen som et eksempel derpå. Filmen viser tydeligt, hvad McDonald’s mad gør ved kroppen. Testpersonen tog alvorligt på, blev sløj og mistede endda også sin sexlyst! Ikke nok med det, så er der jo følger af fedme. Fedme kan føre til diabetes, blodpropper og andre hjertesygdomme.
Er din bøf stadig fristende? Er det virkelig alt det værd, bare for en hurtigt følelse af mæthed? Ønsker du at medvirke til alt det?
GØR DOG NOGET!
Hvad kan du gøre?
- Boykotte McDonald’s
- Gøre andre opmærksomme på problemet (bl.a. vha. flyers eller fortæl dem om det)
- Bliv vegetar – så støtter du på ingen måde nedfældning af regnskoven, da foderet jo ikke udelukkende går til McDonald’s dyr
- Spise sundt
- Melde dig ind i bl.a. Greenpeace, som kæmper mod nedfældning af regnskoven
- Deltage i aktivisme mod McDonald’s
- Kom gerne med flere forslag og eventuelle rettelser
Kilder
- http://s2wr6.dotserv.com/~admin240/kenddinvare/index3.php?op=visProducent&pid=10
- http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=4456
- http://www.chinalaborwatch.org/upload/
- http://avisen.dk/mcdonalds-udnyttede-ungarbejdere_13141.aspx - McDonald’s har også grums i Danmark
- http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1844/sprog=1/grp=6/menu=2/ - nogle interessante statistikker
- http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/eating-up-the-amazon.pdf
- Eating up the Amazon af Greenpeace.
- http://www.greenpeace.org/international/news/mcamazon-060406
- http://www.socialister.dk/blacklist/default.asp?id=87
Dårlige arbejdsforhold og børnearbejde
I Kina får McDonald’s fremstillet varer med elendige arbejdsforhold. Som eksempel kan Merton Factory tages. Her er følgende overtrædelser af basale arbejdstagerresttigheder dokumenteret.
- Standard arbejdsdag på 11 timer om dagen, 6 dage om ugen.
- Aflønning under minimumsløn (52 US/cent i timen) - Tvungent overarbejde på ca. 70 timer om måneden.
- Ingen overtidsbetaling - Ingen betalt ferie og sygedage
- Ingen pension og sygeforsikring
På en anden fabrik, hvor legetøjet til de velkendte Happy Meals fremstilles, er standard arbejdstid op til 14 timer, fagforeninger er forbudt og arbejderne bor proppet ind i små beskidte sovesale.
Formanden for NGO’en China Labor Watch påpeger, at der på mange kinesiske fabrikker foregår grove overtrædelser af arbejdernes rettigheder. Overtrædelserne svækker arbejdernes levestandard og forhindrer udviklingen af rettigheder.
Ofte ved legetøjsfabrikkerne i forvejen, hvornår kontrollanterne kommer. Det resulterer i, at alle dårligdomme og eventuelle børnearbejdere kan nå at gemmes af vejen. I Schweiz har McDonald’s en kontrolvirksomhed, hvis funktion er at kontrollere fabrikken City Toys i Kina, der leverer legetøj til Haæppy Meals, men inspektøren kommer måske kun én eller to gange om året.
I juli 2000 besøgte AMRC den samme fabrik. Her registrerede man 160 arbejdere under 16 år. Dette resulterede i en hurtig reaktion fra McDonald’s – hvilket da er dejligt. McDonald’s sendte et undersøgelsesteam til fabrikken, men samtlige børnearbejdere var på dette tidspunkt fyret og sendt hjem. Men selvom McDonald’s måske reagerer hurtigt på børnearbejde, så støtter du det stadig, når du køber en Happy Meal – for børnearbejdet findes stadig på McDonald’s-fabrikken.
Men dejligt er det, at McDonald’s reagerer hurtigt, men klovnen er stadig ikke for klog. McDonald’s fandt arbejdsforholdene så dårlige på fabrikken, at de opsagde kontrakten med virksomheden, der herefter fyrede endnu flere voksne arbejdere. ”McDonald’s kan nu vaske hæder, men arbejderen har mistet deres job og står i skidt til halsen. Ville det ikke have været bedre, hvis McDonald’s havde holdt fast i kontrakten og forlangt arbejdsforholdene bragt i orden så arbejderne kunne beholde deres arbejde?”, spørger May Wong fra Asian Monitor Resourse Center (AMRC).
Er det stadig en sød klovn med en sjov legeplads?
0 % i skat
McDonald’s kom til Danmark i 1981 og har nu været her i 28 år. Omsætningen stiger år for år (2004: 1,4 mia. kr.). Men sjovt nok har kæden aldrig tjent penge i Danmark – i hvert fald ikke ifølge de fremlagte regnskaber. Derfor har McDonald’s aldrig betalt skat. 13 af butikkerne ejes af kæden selv, og de 71 af forskellige personer – fanchise-tagere (franchise: en aftale om retten til at sælge en virksomheds produkter el. serviceydelser i et bestemt område mod at forpligte sig til at betale en fastlagt afregningspris og opfylde visse krav om indretning, medarbejderuddannelse, markedsføring og produktudvikling). De sidstnævnte må formodes at tjene penge – ellers ville de jo ikke købe retten til at sælge McDonald’s fastfood. Men koncernen selv har altså ikke nogen indtægt, de skal betale skat af, på trods af indtægter fra franchise-tagerne. McDonald’s-kæden er dermed en del af de mange multinationale selskaber, der medvirker til at holde kapitalismen i gang.
Nedfældning af regnskoven
En introduktion af Amazonas regnskov behøves ikke. De fleste mennesker opfanger hurtigt billeder af en stor uberørt vildmark sprængfyldt med fantastisk liv. Men gennem McDonald’s øjne samt en flok store sojahandlende amazoner ses kun muligheden for at tjene penge. Profit. Billig jord og billig arbejdskraft. Billig jord, fordi det ofte er stjålet. Billig arbejdskraft, fordi nogle af de mennesker, der arbejder, faktisk er slaver. Ja, slaver. McDonald’s medvirker faktisk til slaveri. Sikke en sød klovn.
Hvordan kan det være muligt?
Den sojahandlende tilskynder landmændene at fælde regnskoven og anlægge massive soja-monokulturer. De handlende sender sojaen til Europa, hvor det anvendes som foder til bl.a. kyllinger og svin. Derefter omdannes dyrene til fastfood-produkter, som McNuggets o.l.
Rejsen fra regnskoven til restaurant lyder måske simpel nok, men det har taget et års lang undersøgelse ved hjælp af satellitbilleder, overvågning fra luften, tidligere ikke-frigivne dokumenter fra staten og den praktiske overvågning til at afsløre. Hvad, der blev fundet, var en global handel med soja fra destruktion i Amazonas til McDonald’s fastfood-forretninger over hele Europa.
- Bonusinfo: ca. for hver hamburger, der bliver købt, bliver der fældet 1 kvm regnskov.
Fedme
McDonald’s lokker folk lige fra de er helt små til at komme og mæske sig i deres fedtstoffer. Børn får legetøj, der er en sjov legeplads og McDonald’s har en sød klovn. Men McDonald’s mad er jo ikke sundt. Det er fyldt med fedtstoffer! Tag nu Super Size Me filmen som et eksempel derpå. Filmen viser tydeligt, hvad McDonald’s mad gør ved kroppen. Testpersonen tog alvorligt på, blev sløj og mistede endda også sin sexlyst! Ikke nok med det, så er der jo følger af fedme. Fedme kan føre til diabetes, blodpropper og andre hjertesygdomme.
Er din bøf stadig fristende? Er det virkelig alt det værd, bare for en hurtigt følelse af mæthed? Ønsker du at medvirke til alt det?
GØR DOG NOGET!
Hvad kan du gøre?
- Boykotte McDonald’s
- Gøre andre opmærksomme på problemet (bl.a. vha. flyers eller fortæl dem om det)
- Bliv vegetar – så støtter du på ingen måde nedfældning af regnskoven, da foderet jo ikke udelukkende går til McDonald’s dyr
- Spise sundt
- Melde dig ind i bl.a. Greenpeace, som kæmper mod nedfældning af regnskoven
- Deltage i aktivisme mod McDonald’s
- Kom gerne med flere forslag og eventuelle rettelser
Kilder
- http://s2wr6.dotserv.com/~admin240/kenddinvare/index3.php?op=visProducent&pid=10
- http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=4456
- http://www.chinalaborwatch.org/upload/
- http://avisen.dk/mcdonalds-udnyttede-ungarbejdere_13141.aspx - McDonald’s har også grums i Danmark
- http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1844/sprog=1/grp=6/menu=2/ - nogle interessante statistikker
- http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/eating-up-the-amazon.pdf
- Eating up the Amazon af Greenpeace.
- http://www.greenpeace.org/international/news/mcamazon-060406
- http://www.socialister.dk/blacklist/default.asp?id=87
23. april 2009
Gadefest i Aalborg og White Pride
Der er blevet sendt en sms rundt i den nordlige del af Danmark. Den handler om at WP vil tage til Aalborg i weekenden for at smadre alle alternative. Alternative. Jaså. Jeg har lidt svært ved at tage beskeden seriøst, især når det pudsigt nok falder sammen med den weekend, vi i Aalborg holder gadefest for et nyt ungdomshus. En masse mennesker fra miljøet vil møde op. White Pride er da for dumme hvis de angriber os. Men ja det er blot en lille detalje. AGF spiller på hjemmebane og som det er bekendt er White Pride AGF-hooligans. Hvorfor skulle WP svigte deres eget hold for at tage til Aalborg og tæske på de få antiracister man kan finde der? Aalborgs antiracistiske miljø er jo langt svagere end Århus’. Så hvis WP vil smadre, hvorfor smutter de så ikke forbi Mejlgade 39 – det besatte hus – hvor alle de autonome som de hader så meget holder til? Det er meget tættere og de har noget at more sig med efter kampen. Nej, dette skulle jo ikke lyde som en opfordring (WP er alligevel for dumme til at finde vejen ind i huset), men men pointe er, at der er langt til Aalborg, hvor de jo allerede er i Århus, og i Aalborg svigter de deres eget hold. Og af hvilken grund? Det er jo ikke fordi der har været noget oppe at køre imod WP i Aalborg på det sidste (ikke mere end det sædvanlige had). WP har absolut ingen grund til at skulle have lyst til at tage til Aalborg i weekenden og smadre.
Jeg tror nu egentligt bare den sms var for at spolere gadefesten. En gadefest for et ungdomshus (som du bør møde op til – klokken 20 foran mcD, Aalborg), som har været planlagt længe. Rigtig mange kender til og har hørt om denne gadefest. Der skal vel nok sidde en eller anden kapitalistisk liberalist et eller andet sted som får ondt i røven og tænker ”de fandens stenkastende autonome skal fanme ikke have et hus i min by”. En eller anden idiot som har haft et kendskab til problemerne mellem WP og antiracisterne (hovedsageligt i Århus). Men det kræver ikke den store hjerne at vide, at der er ekstreme problemer blandt højreekstremisterne og venstreekstremisterne i Danmark. Og ærligt talt – alternative! Come on, det er der jo ingen fra miljøet, der gider kalde sig selv.
Jeg tror, at en eller anden idiot prøver at spolere kampen for et hus. Og det synes jeg bestemt ikke vi skal lade dem/den/hende/ham/folk! Så mød op til gadefesten. Og skulle vi være så uheldige at rygtet om White Pride i Aalborg skulle passe – jamen så er vi i flertal! KAMPEN FORTSÆTTER
Jeg tror nu egentligt bare den sms var for at spolere gadefesten. En gadefest for et ungdomshus (som du bør møde op til – klokken 20 foran mcD, Aalborg), som har været planlagt længe. Rigtig mange kender til og har hørt om denne gadefest. Der skal vel nok sidde en eller anden kapitalistisk liberalist et eller andet sted som får ondt i røven og tænker ”de fandens stenkastende autonome skal fanme ikke have et hus i min by”. En eller anden idiot som har haft et kendskab til problemerne mellem WP og antiracisterne (hovedsageligt i Århus). Men det kræver ikke den store hjerne at vide, at der er ekstreme problemer blandt højreekstremisterne og venstreekstremisterne i Danmark. Og ærligt talt – alternative! Come on, det er der jo ingen fra miljøet, der gider kalde sig selv.
Jeg tror, at en eller anden idiot prøver at spolere kampen for et hus. Og det synes jeg bestemt ikke vi skal lade dem/den/hende/ham/folk! Så mød op til gadefesten. Og skulle vi være så uheldige at rygtet om White Pride i Aalborg skulle passe – jamen så er vi i flertal! KAMPEN FORTSÆTTER
23. marts 2009
En kedelig mandag
Jeg kunne gå ud. Jeg kunne se på vejret. Jeg kunne tage toget. Det næste tog. Til Århus. Til ham. Jeg kunne kysse ham. Jeg kunne blive hos ham for evigt. Jeg kunne tage billeder. Jeg kunne løbe. Jeg kunne bage. Jeg kunne gøre rent. Jeg kunne læse. Jeg kunne besøge nevøen. Jeg kunne være sammen med nogen. Nogen jeg holder af. Jeg kunne tilbringe tiden så meget bedre.
Men i stedet sidder jeg her.
Firehouse pumper ud af højtaleren, der er efterhånden blevet mørkt. Jeg har intet udrettet. Totalt spildt dag. Internettet fik mig igen. Afleveringerne presser på, stressen er i vente.
Jamen for fanden. Der er så meget jeg hellere ville. Men i stedet sidder jeg her. Presser mig selv til ikke at gå nogen steder. Fysikafleveringen ligger ved siden af mig. "En bil med massen 1000 kg...", nej, det virker ikke yderligere tillokkende. Den har ligget der længe.
Jeg går ingen vejne. Jeg gør ikke det jeg har lyst til. Åh Århus. Jeg tager ikke hen til ham. Jeg bliver her. jeg går ikke ud og fotograferer med det nye objektiv. Jeg går ikke ud og løber, som jeg lovede mig selv at finde tid til. Nej jeg sidder her og driver den. Nu med Per Vers for højtaleren. Politiske tekster pumper ud. Jeg sidder stille. Mit liv står stiller.
For fanden jeg spilder min tid.
Så meget jeg hellere ville, men bliver hjemme, tvinger mig selv hjemme. Jeg har et ansvar. Jeg SKAL lave de afleveringer. Men for fanden. Jeg kommer jo ikke videre. Jeg kommer jo ikke igang før natten inden de skal afleveres.
Men så satte jeg mig til at blogge i stedet. Det er vel altid rart, når jeg føler jeg spilder min tid. Det er efterhånden blevet en vane.
Citat
"Når vi hænger kapitalisterne, vil de sælge os rebet!" Iosif Vissarionovitj Dzjugasjvili, 1932.
Foto.JPG)
Model: Emil, min nevø Fotograf: mig
Edit: ingen Nej, hvor jeg savner den lille fyr. Jeg elsker hans blik på billedet. Han er supergod til at stå model til billeder. Jeg venter kun på at 'skyde' ham med det nye objektiv. Jeg kan godt li' simple billeder og derfor specielt glad ved dette.
Musik
Fri Galaxe - Totalt til Grin
"Pansersvin, det er da helt åbentbart, du er totalt til grin, hvis blot man tænker lidt klart".
Lækkert ska. Hvis ikke man ikke lytter til teksten kunne den forveksles me den glad sang som hyldede et eller andet nice. Men sådan er sangen bestemt ikke! Man kan sagtens brokke sig gennem musik med en glad tone og dedt klarer musikgenren ska ganske godt! Nøij, hvor jeg dog elsker ska. Lige denne sang har fanget mig på det sidste. Muntert trompetspil med en tekst der er mindre munter.
Video
http://www.southparkzone.com/episodes/709/Christian-Rock-Hard.html
Det er et South Park afsnit. Jeg synes, det er et rigtigt godt afsnit, som får en til at tænke en ekstra gang over piratkopiering.
Især slutningen er genial. ""People are always gonna find a way to copy our music and swap it for free. We're real musicians. Then we should just play and be proud that so many people are listening." "Besides, maybe our songs were getting downloaded for free, but if they were good songs people still would have bought tickets to see our band in concerts."" It's about the music and not the money!!!
Link http://www.mcspotlight.org/case/pretrial/factsheet.html
Ja, hvad er der egentligt galt i at spise og støtte mcDonald's mad? Alle andre gør det også. Og det virker da egentligt som ganske normal mad.
Men hvad gemmer der sig egentligt bag den ellers så "velsmagende" burger? Jeg kan sige så meget at det ikke er rart. Det omhandler mord, penge, magt, fedme og udrydning af regnskoven.
Artikel
http://modkraft.dk/spip.php?article10161
Men i stedet sidder jeg her.
Firehouse pumper ud af højtaleren, der er efterhånden blevet mørkt. Jeg har intet udrettet. Totalt spildt dag. Internettet fik mig igen. Afleveringerne presser på, stressen er i vente.
Jamen for fanden. Der er så meget jeg hellere ville. Men i stedet sidder jeg her. Presser mig selv til ikke at gå nogen steder. Fysikafleveringen ligger ved siden af mig. "En bil med massen 1000 kg...", nej, det virker ikke yderligere tillokkende. Den har ligget der længe.
Jeg går ingen vejne. Jeg gør ikke det jeg har lyst til. Åh Århus. Jeg tager ikke hen til ham. Jeg bliver her. jeg går ikke ud og fotograferer med det nye objektiv. Jeg går ikke ud og løber, som jeg lovede mig selv at finde tid til. Nej jeg sidder her og driver den. Nu med Per Vers for højtaleren. Politiske tekster pumper ud. Jeg sidder stille. Mit liv står stiller.
For fanden jeg spilder min tid.
Så meget jeg hellere ville, men bliver hjemme, tvinger mig selv hjemme. Jeg har et ansvar. Jeg SKAL lave de afleveringer. Men for fanden. Jeg kommer jo ikke videre. Jeg kommer jo ikke igang før natten inden de skal afleveres.
Men så satte jeg mig til at blogge i stedet. Det er vel altid rart, når jeg føler jeg spilder min tid. Det er efterhånden blevet en vane.
Citat
"Når vi hænger kapitalisterne, vil de sælge os rebet!" Iosif Vissarionovitj Dzjugasjvili, 1932.
Foto
.JPG)
Model: Emil, min nevø Fotograf: mig Edit: ingen Nej, hvor jeg savner den lille fyr. Jeg elsker hans blik på billedet. Han er supergod til at stå model til billeder. Jeg venter kun på at 'skyde' ham med det nye objektiv. Jeg kan godt li' simple billeder og derfor specielt glad ved dette.
Musik
Fri Galaxe - Totalt til Grin
"Pansersvin, det er da helt åbentbart, du er totalt til grin, hvis blot man tænker lidt klart".
Lækkert ska. Hvis ikke man ikke lytter til teksten kunne den forveksles me den glad sang som hyldede et eller andet nice. Men sådan er sangen bestemt ikke! Man kan sagtens brokke sig gennem musik med en glad tone og dedt klarer musikgenren ska ganske godt! Nøij, hvor jeg dog elsker ska. Lige denne sang har fanget mig på det sidste. Muntert trompetspil med en tekst der er mindre munter.
Video
http://www.southparkzone.com/episodes/709/Christian-Rock-Hard.html
Det er et South Park afsnit. Jeg synes, det er et rigtigt godt afsnit, som får en til at tænke en ekstra gang over piratkopiering.
Især slutningen er genial. ""People are always gonna find a way to copy our music and swap it for free. We're real musicians. Then we should just play and be proud that so many people are listening." "Besides, maybe our songs were getting downloaded for free, but if they were good songs people still would have bought tickets to see our band in concerts."" It's about the music and not the money!!!
Link http://www.mcspotlight.org/case/pretrial/factsheet.html
Ja, hvad er der egentligt galt i at spise og støtte mcDonald's mad? Alle andre gør det også. Og det virker da egentligt som ganske normal mad.
Men hvad gemmer der sig egentligt bag den ellers så "velsmagende" burger? Jeg kan sige så meget at det ikke er rart. Det omhandler mord, penge, magt, fedme og udrydning af regnskoven.
Artikel
http://modkraft.dk/spip.php?article10161
18. marts 2009
og så lige en hilsen fra Hærværk
Jeg har glemt mit hoved,
Jeg har glemt min arm,
Jeg har glemt mit eget efternavn,
Jeg har glemt min mor,
Jeg har glemt min far,
Jeg har glemt mig selv, og hvor jeg bor.
Jeg har glemt et lokum,
Jeg har glemt en dør,
Jeg har glemt hvordan, det er, man gør,
Jeg har glemt en guitar,
Jeg har glemt en bas,
Jeg har glemt, hvordan man ryger hash,
Jeg har glemt mine følelser,
Jeg har glemt mit hjerte,
Jeg har glemt, hvordan man føler smerte.
Jeg er kold i røven…
17. marts 2009
Bemærkelsesværdig sang
"Why is marijuana not legal? Why is marijuana not legal? It's a natural plant that grows in the dirt. Do you know what's not natural? 80 year old dudes with hard-ons. That's not natural. But we got pills for that. We're dedicating all our medical resources to keeping the old guys erect, but we're putting people in jail for something that grows in the dirt? You know we have more prescription drugs now. Every commercial that comes on TV is a prescription drug ad. I can't watch TV for four minutes without thinking I have five serious diseases. Like: "Do you ever wake up tired in the morning?" Oh my god I have this, write this down. Whatever it is, I have it. Half the time I don't even know what the commercial is: people running in fields or flying kites or swimming in the ocean. I'm like that is the greatest disease ever. How do you get that? That disease comes with a hot chick and a puppy. The schools now: It is all about self-esteem in the schools now. Build the kids' self-esteem, make them feel good about themselves. If everybody grows up with high self-esteem, who is going to dance in our strip clubs? What's going to happen to our porno industry? These women don't just grown on trees. It takes lots of drunk dads missing dance recitals before you decide to blow a goat on the internet for fifty bucks. And if that disappears, where does that leave me on a Friday night with my new high speed connection? Masterminds are another word that comes up all the time. You keep hearing about these terrorists masterminds that get killed in the middle east. Terrorists masterminds. Mastermind is sort of a lofty way to describe what these guys do, don't you think? They're not masterminds. "OK, you take bomb, right? And you put in your backpack. And you get on bus and you blow yourself up. Alright?" "Why do I have to blow myself up? Why can't I just:" "Who's the fucking mastermind here? Me or you?" Americans, let's face it: We've been a spoiled country for a long time. Do you know what the number one health risk in America is? Obesity. They say we're in the middle of an obesity epidemic. An epidemic like it is polio. Like we'll be telling our grand kids about it one day. The Great Obesity Epidemic of 2004. "How'd you get through it grandpa?" "Oh, it was horrible Johnny, there was cheesecake and pork chops everywhere." Nobody knows why were getting fatter? Look at our lifestyle. I'll sit at a drive thru. I'll sit there behind fifteen other cars instead of getting up to make the eight foot walk to the totally empty counter. Everything is mega meal, super sized. Want biggie fries, super sized, want to go large. You want to have thirty burgers for a nickel you fat mother fucker. There's room in the back. Take it! Want a 55 gallon drum of Coke with that? It's only three more cents. Sometimes you have to suffer a little bit in your youth to motivate yourself to succeed in later life. Do you think if Bill Gates got laid in high school, do you think there'd be a Microsoft? Of course not. You got to spend a long time in your own locker with your underwear shoved up your ass before you start to think, "You'll see. I'm going to take of the world of computers! I'll show them." We're in one of the richest countries in the world, but the minimum wage is lower than it was thirty five years ago. There are homeless people everywhere. This homeless guy asked me for money the other day. I was about to give it to him and then I thought he was going to use it on drugs or alcohol. And then I thought, that's what I'm going to use it on. Why am I judging this poor bastard. People love to judge homeless guys. Like if you give them money they're just going to waste it. Well, he lives in a box, what do you want him to do? Save it up and buy a wall unit? Take a little run to the store for a throw rug and a CD rack? He's homeless. I walked behind this guy the other day. A homeless guy asked him for money. He looks right at the homeless guy and says why don't you go get a job you bum. People always say that to homeless guys like it is so easy. This homeless guy was wearing his underwear outside his pants. Outside his pants. I'm guessing his resume isn't all up to date. I'm predicting some problems during the interview process. I'm pretty sure even McDonalds has a "underwear goes inside the pants" policy. Not that they enforce it really strictly, but technically I'm sure it is on the books.
Af Lazyboy
Der bliver i sangen stillet nogle relevante spørgsmål, som sætter en masse tanker igang hos mig. Jeg ville ønske denne sang ikke var af den kaliber, som kun holdt en uge, og så havde alle glemt den. Den hittede i år 2004, og jeg har husket den siden da. Den sang gjorde squ sit indtryk på mig. Men hver gang, jeg viser den frem til folk, kan ingen huske den. Det er ærgerligt. Endelig når en sang med en indholdsrig tekst, der sætter spørgsmål ved samfundet, ud til befolkningen. Den nåede ud til 14-årige Mette, den nåede ud til 30-årige Søren. Den var faktisk ret kendt. Men nu - 5 år senere - har alle glemt den. Sørgeligt, hvis man spørger mig! Jeg ville blot hive lidt gamle minder frem og håber lidt på, at det ringer en klokke hos dig. Lazy Boy havde virkelig fat i noget her. Det er der såmænd også så mange andre der har - ja, glo endelig i den danske undergrund, der er masser af lækkert kritisk musik at komme efter. Men nu var det lige denne sang, jeg havde fremme og synes jo, at teksten er så god.
Jeg kan kun anbefale, at du læser den og hører den. Jeg elsker det vers, hvor han omtaler fedmen som en krig. Genialt!
"hvordan klarede du det, bedstefar?" "åh det var slemt, der var kage overalt!"
SÅ NICE. (ikke direkte oversat) Selve sangen er noget spoken hip hop med nogle rolige rytmer i baggrunden, der er ikke det vilde at komme efter. Men den sang har ligget på min tlf/mp3/iPod lige siden den hittede i 2004 - jeg KAN bare ikke blive træt af den!
Af Lazyboy
Der bliver i sangen stillet nogle relevante spørgsmål, som sætter en masse tanker igang hos mig. Jeg ville ønske denne sang ikke var af den kaliber, som kun holdt en uge, og så havde alle glemt den. Den hittede i år 2004, og jeg har husket den siden da. Den sang gjorde squ sit indtryk på mig. Men hver gang, jeg viser den frem til folk, kan ingen huske den. Det er ærgerligt. Endelig når en sang med en indholdsrig tekst, der sætter spørgsmål ved samfundet, ud til befolkningen. Den nåede ud til 14-årige Mette, den nåede ud til 30-årige Søren. Den var faktisk ret kendt. Men nu - 5 år senere - har alle glemt den. Sørgeligt, hvis man spørger mig! Jeg ville blot hive lidt gamle minder frem og håber lidt på, at det ringer en klokke hos dig. Lazy Boy havde virkelig fat i noget her. Det er der såmænd også så mange andre der har - ja, glo endelig i den danske undergrund, der er masser af lækkert kritisk musik at komme efter. Men nu var det lige denne sang, jeg havde fremme og synes jo, at teksten er så god.
Jeg kan kun anbefale, at du læser den og hører den. Jeg elsker det vers, hvor han omtaler fedmen som en krig. Genialt!
"hvordan klarede du det, bedstefar?" "åh det var slemt, der var kage overalt!"
SÅ NICE. (ikke direkte oversat) Selve sangen er noget spoken hip hop med nogle rolige rytmer i baggrunden, der er ikke det vilde at komme efter. Men den sang har ligget på min tlf/mp3/iPod lige siden den hittede i 2004 - jeg KAN bare ikke blive træt af den!
12. marts 2009
Fårene overtager verden
Ja og det er pisse nederen. Jeg vil ikke komme nærmere ind på dette, da jeg - sammen med Louise - har en anden blog til det. Det er vores AFA-blog. Anti-Fåre-Aktion. Vi kan ikke lide får. Hvorfor tænker du, de er da så nuttede.
Ser du, det er problemet med nutiden. Folk når aldrig ind under huden. Fru Larsen propper sig med kage, hr. Hansen går tur med hunden, Frk. Sørensen sidder foran tv'et. Men ved Fru Larsen, hvad det er hun propper i sig? Ved hun, hvad det gør ved hendes krop? Ved hun, hvor mange der har lidt for hendes kage? Hvor mange døde? Kender hun til dyremishandling og Nestlé?
Ser Hr. Hansen al nazi-propagandaen? Ved han, hvad der foregår derude? Ser han somalieren blive banket bag busken? Ved han, at de unge mangler et sted, hvor der er plads til at være dem? Ser han klimaets forandringer? Smager han bilosen? Bemærker Frk. Sørensen problemet i Danmark? Forstår hun at oversætte mediernes propaganda og indpakkede forklaringer på de unges brostenskastning? Ser hun de grædende børn Gaza? Ser hun den onde mand i sit nyvaskede jakkesæt prædikke om "terror"? Forstår hun at læse mellem linjerne?
Danskere er blinde. Mennesker. Føj. Derfor er der aldrig nogen, der har fortalt dig om fårenes ondskab. Der har simpelthen ikke været nogen, der har undersøgt dette. Altså lige indtil Louise og Louise kom på banen. Vi vil ikke finde os i et samfund fyldt med onde får, der prøver at se nuttede ud - hvad er det I ikke forstår? Det er jo bare en facade, de sætter op. Får er onde. Alt dette kan du læse meget mere om på wwww.louiseoglouise.wordpress.com og jeg vil anbefale det på det groveste - for dine børnebørns skyld! Men jeg er endelig kommet op med en idé til, hvordan vi kan udslætte de bæster! Omsider. Jeg mangler blot at fremlægge den for AFA, men den er genial. Jeg har fået lidt inspiration fra den kemiske verden, hvor en masse reaktioner finder sted. Eliminationsreaktionen, hedder projektet. Den ser således ud:
til kamp mod fårene!
Ser du, det er problemet med nutiden. Folk når aldrig ind under huden. Fru Larsen propper sig med kage, hr. Hansen går tur med hunden, Frk. Sørensen sidder foran tv'et. Men ved Fru Larsen, hvad det er hun propper i sig? Ved hun, hvad det gør ved hendes krop? Ved hun, hvor mange der har lidt for hendes kage? Hvor mange døde? Kender hun til dyremishandling og Nestlé?
Ser Hr. Hansen al nazi-propagandaen? Ved han, hvad der foregår derude? Ser han somalieren blive banket bag busken? Ved han, at de unge mangler et sted, hvor der er plads til at være dem? Ser han klimaets forandringer? Smager han bilosen? Bemærker Frk. Sørensen problemet i Danmark? Forstår hun at oversætte mediernes propaganda og indpakkede forklaringer på de unges brostenskastning? Ser hun de grædende børn Gaza? Ser hun den onde mand i sit nyvaskede jakkesæt prædikke om "terror"? Forstår hun at læse mellem linjerne?
Danskere er blinde. Mennesker. Føj. Derfor er der aldrig nogen, der har fortalt dig om fårenes ondskab. Der har simpelthen ikke været nogen, der har undersøgt dette. Altså lige indtil Louise og Louise kom på banen. Vi vil ikke finde os i et samfund fyldt med onde får, der prøver at se nuttede ud - hvad er det I ikke forstår? Det er jo bare en facade, de sætter op. Får er onde. Alt dette kan du læse meget mere om på wwww.louiseoglouise.wordpress.com og jeg vil anbefale det på det groveste - for dine børnebørns skyld! Men jeg er endelig kommet op med en idé til, hvordan vi kan udslætte de bæster! Omsider. Jeg mangler blot at fremlægge den for AFA, men den er genial. Jeg har fået lidt inspiration fra den kemiske verden, hvor en masse reaktioner finder sted. Eliminationsreaktionen, hedder projektet. Den ser således ud:
til kamp mod fårene!
8. marts 2009
Pop pop pop
Så skete det igen.
Lort.
Lort ud over det hele.
Ad.
Det sker altid.
Hver gang.
Altid.
Problemer.
De popper frem.
Pop pop pop.
Som små popcorn i mikrobølgeovnen.
Så tæt pakket.
En fin lille pakke.
Fylder ikke meget.
Men så sker det.
Pop pop pop.
Pakken bliver stor.
Øv.
Og fyldig.
Nej, hvor den fylder.
Ud over det hele.
Stjæler al pladsen.
Åndssvage store pakke.
Forgiver sig for at være lille og ubetydelig.
Så BANG.
Pop pop pop.
Stor.
Øv.
Det sker altid.
Hver evigt eneste gang.
Lær af dine fejl
Sætningen florerer rundt bag huden.
Rører lidt her og rører lidt der.
Skærer lidt i mit blod hiver lidt i min hjerne trykker på mit hjerte.
Lær.
Hvornår?
Hver eneste gang jeg åbner munden går det galt.
Pop pop pop.
Hvornår lærer jeg?
En stor og klam byld.
Sidder bare der og ser ulækker ud.
Og den irriterer mig sgu.
Jeg gider ikke se på det lort.
Lort.
Ud over det hele.
Ad.
Kæmpe byld.
Ad.
Så hvad gør jeg?
Jeg prikker sgu hul til lortet
Som enhver anden teenager gør ved sine bumser.
Den er ulækker.
Grim at se på.
Urenheden skal væk.
Ud af min krop.
Hver gang det samme.
Hver gang.
Jeg skal lige pille.
Pille ved bylten.
Hvornår lærer jeg at lade den sidde?
Den heler vel af sig selv.
Det skidt.
Men jeg skal lige prikke hul til den.
Glødende nål på overfladen og ud vælter betændelse.
Ad.
Føj hvor er det klamt.
Lort.
Lort ud over det hele.
Pop pop pop.
Al den betændelse.
Vælter ud gennem det lille hul.
Og det er ustoppeligt.
Allerede dér har jeg fortrudt.
Jeg får aldrig al den betændelse væk.
Hvorfor skulle jeg pille?
Den heler vel af sig selv.
Mon ikke kroppen har et depot til den slags betændelse?
Et depot jeg ikke behøver se på.
Den er jo så grim.
Den store byld.
Plaster på bylden.
Gem den væk.
Al den betændelse der vælter ud.
Væk med det.
Jeg gider ikke se på den.
De andre må ikke se den.
Den er jo så stor, så grim.
Ad.
Pop pop pop.
Plaster på og bylden er gemt.
Dernæst smiler jeg.
Lort.
Lort ud over det hele.
Ad.
Det sker altid.
Hver gang.
Altid.
Problemer.
De popper frem.
Pop pop pop.
Som små popcorn i mikrobølgeovnen.
Så tæt pakket.
En fin lille pakke.
Fylder ikke meget.
Men så sker det.
Pop pop pop.
Pakken bliver stor.
Øv.
Og fyldig.
Nej, hvor den fylder.
Ud over det hele.
Stjæler al pladsen.
Åndssvage store pakke.
Forgiver sig for at være lille og ubetydelig.
Så BANG.
Pop pop pop.
Stor.
Øv.
Det sker altid.
Hver evigt eneste gang.
Lær af dine fejl
Sætningen florerer rundt bag huden.
Rører lidt her og rører lidt der.
Skærer lidt i mit blod hiver lidt i min hjerne trykker på mit hjerte.
Lær.
Hvornår?
Hver eneste gang jeg åbner munden går det galt.
Pop pop pop.
Hvornår lærer jeg?
En stor og klam byld.
Sidder bare der og ser ulækker ud.
Og den irriterer mig sgu.
Jeg gider ikke se på det lort.
Lort.
Ud over det hele.
Ad.
Kæmpe byld.
Ad.
Så hvad gør jeg?
Jeg prikker sgu hul til lortet
Som enhver anden teenager gør ved sine bumser.
Den er ulækker.
Grim at se på.
Urenheden skal væk.
Ud af min krop.
Hver gang det samme.
Hver gang.
Jeg skal lige pille.
Pille ved bylten.
Hvornår lærer jeg at lade den sidde?
Den heler vel af sig selv.
Det skidt.
Men jeg skal lige prikke hul til den.
Glødende nål på overfladen og ud vælter betændelse.
Ad.
Føj hvor er det klamt.
Lort.
Lort ud over det hele.
Pop pop pop.
Al den betændelse.
Vælter ud gennem det lille hul.
Og det er ustoppeligt.
Allerede dér har jeg fortrudt.
Jeg får aldrig al den betændelse væk.
Hvorfor skulle jeg pille?
Den heler vel af sig selv.
Mon ikke kroppen har et depot til den slags betændelse?
Et depot jeg ikke behøver se på.
Den er jo så grim.
Den store byld.
Plaster på bylden.
Gem den væk.
Al den betændelse der vælter ud.
Væk med det.
Jeg gider ikke se på den.
De andre må ikke se den.
Den er jo så stor, så grim.
Ad.
Pop pop pop.
Plaster på og bylden er gemt.
Dernæst smiler jeg.
7. marts 2009
Øv for øv
Følgende er ikke i numerisk orden, men skrevet op, som jeg kom i tanke om det.
1. Tis på brættet Du kender det. Du har drukket godt igennem, og pludselig får du en følelse af at 10 liter vand forsøger at vælte nedenud af dig. Selvfølgelig kniber du sammen, men du skal skynde dig. Alkoholen bliver, men væsken deraf holder sig ikke indenbords særlig længe. Du skynder dig hen til det nærmeste toilet. Åh, det skal blive rart. Du nærmest tripper mens du hiver din ellers så søde lille nederdel af. Hurtigt får du smækket måsen i sædet og tømt dig for diverse væsker. Det er jo så rart, ikke? Men nær så rart er det ikke, når man får hevet måsen op igen for så at mærke, at personen før dig havde været en smule mere tissetrængende end du. Nej, hvor hyggeligt! Det er måske et af de tidspunkter, hvor man rent faktisk godt kunne bruge en pik.
2. Vinter Du når ikke engang at slukke dit vækkeur, før du får tænkt ”øv, hvor er der koldt. Jeg vil blive her under min rare dyne for evigt”. Men du ved jo at så let er det ikke. Skolen eller arbejdet skal passes. Arbejd, arbejd. Det er det, vi er her for. Op af sengen, ud i kulden, på med skiunderbukserne, den ellers så ”flotte” vinterjakke – og her kommer vi. Mest lignende en omvandrende iglo; pakket ind i diverse vinterklæder. Jamen så fryser man jo ikke. Nej, kom igen. Lige meget hvad man gør, er der bare koldt hele tiden og over alt om vinteren. Vinteren ville da være okay, hvis der ellers var lidt sne at kigge på under højtiden; men næh nej, sneen skal da først komme, når man rigtig er ved at brække sig over vinter og kulde. Hurra for vinteren.
3. Karakterer Jeg mener, seriøst. Det er jo vanvid. Hele Danmark hiver sig selv i håret i stresser rundt over et tal. Folk opfører sig, som var det en vurdering af dem som personer, men for fanden, det er et tal! Et tal der fortæller om dine færdigheder. Og fuck færdigheder for resten. Hvorfor fanden skal jeg kende til linjer mellem pile og Peter Gammeltud, når jeg helst af alt bare vil snakke med folk om deres problemer? Hvorfor skal vide hvad absorbans er, når det tætteste derpå, jeg kommer, er, at vide hvordan medicinen påvirker kroppen? Det er jo vanvid. Hele Danmark stresser rundt over en karakter. Hvad fik du? Ja jeg fik squ 02 – congrage, du er et bedre menneske end mig. Og fjern så det smil. Det giver mig da kvalme.
4. Popkultur Folk har skam lov til at se ud som de vil. Helt klart. Men det er princippet. Jeg er så træt af deres små vimsende røve. Jeg er så træt af deres dyre parfumestank. Jeg er så træt af deres mærkevarekrig. Jeg er så træt af deres rigdom. Jeg er så træt af deres overforbrug. Men mest af alt er jeg træt af deres uvidenhed. Deres intolerance. ”Hva så hippiesvin? Skal du ikke hen på Jagtvej 69 og kaste med sten?” Flot nar. Det viser hvor meget du ved. Hippier ville aldrig kaste med sten. Jagtvej 69 er væk. Eller grunden er der skam stadig, men jeg tror det er de vilde fester man finder der. Og nå ja, hvor mange var det nu der kastede med sten? Alle sammen siger du? Igen - uvidende! Vi snakker 12 mennesker. Jeg citerer RasmusModsat ”Det’ under én fucking procent der kaster med sten”. Så fuck nu hen på Tiger med dine dyre mærkevarer og dit kæmpe overbrug. Brug penge. Du har masser af dem. Ellers giver mor. Hvad skal du dog også viden til?
5. Får De er fucking nederen og jeg gider ikke engang forklare mig. De overtager verden. Hvad er det I ikke forstår? De er jo ikke en skid nuttede. Det er bare en facade de sætter op.
6. Sure buschauffører Der er da intet bedre en sur buschauffør på en dårlig dag, når man bare gerne vil hjem, vel? Nogle gange må de seriøst lige overveje, hvorfor det nu var de valgte det erhverv. Hvis de alligevel bare vil være sure og irriterede over larmende skoleelever skulle de måske have valgt et andet erhverv. Måske hos politiet? Så kunne de også få lov til at slå på de unge mennesker, når de ikke gad at høre på dem.
7. Snot Det er marts måned. Lige som man tror man overlevede vinteren uden forkølelse og snot rammer det én. BANG. Og dit hoved fyldes med snot. Nej hvor lækkert. Du pudser din næse og hvad sker fem minutter efter? BANG. Snot. Æv. Ad. Føj for et papirforbrug. flere følger
1. Tis på brættet Du kender det. Du har drukket godt igennem, og pludselig får du en følelse af at 10 liter vand forsøger at vælte nedenud af dig. Selvfølgelig kniber du sammen, men du skal skynde dig. Alkoholen bliver, men væsken deraf holder sig ikke indenbords særlig længe. Du skynder dig hen til det nærmeste toilet. Åh, det skal blive rart. Du nærmest tripper mens du hiver din ellers så søde lille nederdel af. Hurtigt får du smækket måsen i sædet og tømt dig for diverse væsker. Det er jo så rart, ikke? Men nær så rart er det ikke, når man får hevet måsen op igen for så at mærke, at personen før dig havde været en smule mere tissetrængende end du. Nej, hvor hyggeligt! Det er måske et af de tidspunkter, hvor man rent faktisk godt kunne bruge en pik.
2. Vinter Du når ikke engang at slukke dit vækkeur, før du får tænkt ”øv, hvor er der koldt. Jeg vil blive her under min rare dyne for evigt”. Men du ved jo at så let er det ikke. Skolen eller arbejdet skal passes. Arbejd, arbejd. Det er det, vi er her for. Op af sengen, ud i kulden, på med skiunderbukserne, den ellers så ”flotte” vinterjakke – og her kommer vi. Mest lignende en omvandrende iglo; pakket ind i diverse vinterklæder. Jamen så fryser man jo ikke. Nej, kom igen. Lige meget hvad man gør, er der bare koldt hele tiden og over alt om vinteren. Vinteren ville da være okay, hvis der ellers var lidt sne at kigge på under højtiden; men næh nej, sneen skal da først komme, når man rigtig er ved at brække sig over vinter og kulde. Hurra for vinteren.
3. Karakterer Jeg mener, seriøst. Det er jo vanvid. Hele Danmark hiver sig selv i håret i stresser rundt over et tal. Folk opfører sig, som var det en vurdering af dem som personer, men for fanden, det er et tal! Et tal der fortæller om dine færdigheder. Og fuck færdigheder for resten. Hvorfor fanden skal jeg kende til linjer mellem pile og Peter Gammeltud, når jeg helst af alt bare vil snakke med folk om deres problemer? Hvorfor skal vide hvad absorbans er, når det tætteste derpå, jeg kommer, er, at vide hvordan medicinen påvirker kroppen? Det er jo vanvid. Hele Danmark stresser rundt over en karakter. Hvad fik du? Ja jeg fik squ 02 – congrage, du er et bedre menneske end mig. Og fjern så det smil. Det giver mig da kvalme.
4. Popkultur Folk har skam lov til at se ud som de vil. Helt klart. Men det er princippet. Jeg er så træt af deres små vimsende røve. Jeg er så træt af deres dyre parfumestank. Jeg er så træt af deres mærkevarekrig. Jeg er så træt af deres rigdom. Jeg er så træt af deres overforbrug. Men mest af alt er jeg træt af deres uvidenhed. Deres intolerance. ”Hva så hippiesvin? Skal du ikke hen på Jagtvej 69 og kaste med sten?” Flot nar. Det viser hvor meget du ved. Hippier ville aldrig kaste med sten. Jagtvej 69 er væk. Eller grunden er der skam stadig, men jeg tror det er de vilde fester man finder der. Og nå ja, hvor mange var det nu der kastede med sten? Alle sammen siger du? Igen - uvidende! Vi snakker 12 mennesker. Jeg citerer RasmusModsat ”Det’ under én fucking procent der kaster med sten”. Så fuck nu hen på Tiger med dine dyre mærkevarer og dit kæmpe overbrug. Brug penge. Du har masser af dem. Ellers giver mor. Hvad skal du dog også viden til?
5. Får De er fucking nederen og jeg gider ikke engang forklare mig. De overtager verden. Hvad er det I ikke forstår? De er jo ikke en skid nuttede. Det er bare en facade de sætter op.
6. Sure buschauffører Der er da intet bedre en sur buschauffør på en dårlig dag, når man bare gerne vil hjem, vel? Nogle gange må de seriøst lige overveje, hvorfor det nu var de valgte det erhverv. Hvis de alligevel bare vil være sure og irriterede over larmende skoleelever skulle de måske have valgt et andet erhverv. Måske hos politiet? Så kunne de også få lov til at slå på de unge mennesker, når de ikke gad at høre på dem.
7. Snot Det er marts måned. Lige som man tror man overlevede vinteren uden forkølelse og snot rammer det én. BANG. Og dit hoved fyldes med snot. Nej hvor lækkert. Du pudser din næse og hvad sker fem minutter efter? BANG. Snot. Æv. Ad. Føj for et papirforbrug. flere følger
6. marts 2009
Hvilket vandvid
Så slip mig dog fri, knæk mine lænker. Lad mig gøre det, jeg gerne vil. Knæk de lænker. Bræk dem. Æd dem. Fortær dem. Fjern dem. Knæk de lænker. Slip mig fri.
Jeg brækker mig snart.
Jeg brækker mig snart.
22. februar 2009
Kørevanvid
Kørekort, my ass. Kørekort er ikke blot et statussymbol længere, men en nødvendighed, et must. Har du ikke kørekort, er du ikke normal.
Hvorfor er det lille plastikkort så vigtigt? Hvorfor skal man have det? Hvorfor skal alle have det? Hvorfor er der noget galt i ikke at ønske det? Hvorfor skal man smide 10,0000 i noget man ikke ønsker? Det er da latterligheden selv.
Jeg er ved at brække mig. Brække mig over Danmark. Opkast. Øv. Føj. Øv hvor er det latterligt. Hvor er folk latterlige. Hvad sker der lige for den materialisme, der hærger Danmark? Latterligt! Øv. Føj. Jeg skammer mig over at være dansk. Øv. Føj. Og det bliver værre. I folkeskolen var det mærkevarerne der dominerede – det er det såmænd stadig, og fortsætter formentlig ud i evigheden – men når man nærmer sig de 18, er der pludselig en ny materialisme-ret, der kommer på menukortet. Den kommer med et fint lille plastikkort med et påklistret billede til forret. Den lugter langt væk af benzin og medvirker til at ødelægge klimaet. Øv. Føj. Og så koster retten endda 10-12.000! Sjældent har jeg set til uforskammethed. Øv. Føj. Jeg skammer mig. Jeg nærmer mig de 18. Jeg glæder mig. Frihed.
Jeg ved, det bliver den største dag i mit liv. Endelig. Omsider. Ja, nu kan JEG bestemme over MIG. Mit liv er mit valg. Endelig. Jeg glæder mig, det gør jeg sgu. Men øv, føj, hvor jeg brækker mig. Det første folk siger, når jeg fortæller dem, om at jeg snart når de 18, er ”nøj, er du så i gang med at tage kørekort?”. HVORFOR? Hvorfor er det det første, der når dine tanker? Kørekort? Hvorfor er det så vigtigt? Der kører squ da vel busser og tog derude. Øv, føj, hvor jeg brækker mig. Hvorfor er det fucking kort så vigtigt? Øv, føj.
Hvorfor er det lille plastikkort så vigtigt? Hvorfor skal man have det? Hvorfor skal alle have det? Hvorfor er der noget galt i ikke at ønske det? Hvorfor skal man smide 10,0000 i noget man ikke ønsker? Det er da latterligheden selv.
Jeg er ved at brække mig. Brække mig over Danmark. Opkast. Øv. Føj. Øv hvor er det latterligt. Hvor er folk latterlige. Hvad sker der lige for den materialisme, der hærger Danmark? Latterligt! Øv. Føj. Jeg skammer mig over at være dansk. Øv. Føj. Og det bliver værre. I folkeskolen var det mærkevarerne der dominerede – det er det såmænd stadig, og fortsætter formentlig ud i evigheden – men når man nærmer sig de 18, er der pludselig en ny materialisme-ret, der kommer på menukortet. Den kommer med et fint lille plastikkort med et påklistret billede til forret. Den lugter langt væk af benzin og medvirker til at ødelægge klimaet. Øv. Føj. Og så koster retten endda 10-12.000! Sjældent har jeg set til uforskammethed. Øv. Føj. Jeg skammer mig. Jeg nærmer mig de 18. Jeg glæder mig. Frihed.
Jeg ved, det bliver den største dag i mit liv. Endelig. Omsider. Ja, nu kan JEG bestemme over MIG. Mit liv er mit valg. Endelig. Jeg glæder mig, det gør jeg sgu. Men øv, føj, hvor jeg brækker mig. Det første folk siger, når jeg fortæller dem, om at jeg snart når de 18, er ”nøj, er du så i gang med at tage kørekort?”. HVORFOR? Hvorfor er det det første, der når dine tanker? Kørekort? Hvorfor er det så vigtigt? Der kører squ da vel busser og tog derude. Øv, føj, hvor jeg brækker mig. Hvorfor er det fucking kort så vigtigt? Øv, føj.
18. februar 2009
Uddannelses-lænker
Musikken pumper derudaf. ”Christiania – staden er lig med frihed…”. Sodavanden bobler i min mund. Radiatoren puster en hedebølge gennem rummet. En irriterende knirken knager i mit hoved. Friheden lokker.
Jeg stirrer ud af vinduet. Jorden er dækket af sne, det hele er så hvidt. Grenene svinger harmonisk frem og tilbage, flaget i flagstangen skriger om at blive revet ned. Der er så koldt.
Vinter. Jeg kigger på mine uldne sokker.
Jeg laver alt andet end det jeg bør. Afleveringer. Bøger. Lektier. Stress. Jeg tager endnu tår sodavand. Sukkerklistret væske kravler ind i munden på mig, bobler sprænges, kravler ned i maven for at sætte sit præg. You just wait and see. Jeg er ligeglad.
Uddannelse. My ass. Uddannelse. Stemmen i mit hoved skriger. Jeg vil ud, jeg vil ud. Så luk mig dog ud!
Jeg stirrer ud af vinduet igen. Frihed. Hvorfor skrider jeg ikke bare? Hvorfor skal jeg have disse lænker på? Hvorfor skal jeg spilde min tid på noget, jeg ikke ønsker? Jeg gider ikke læse de 200 sider, jeg gider ikke lave de tre rapporter. Jeg har et liv! Og det venter derude. Hvad laver jeg dog her? Så slip mig dog fri! Jeg sukker dybt. Mit hoved skriger. Min krop er rastløs. Tag det næste tog. Skrid. Hvorfor gør jeg det ikke bare? Hvad er det, der holder på mig? Jeg spilder min tid.
Lænkerne rasler, smerten forøges. Jeg gider ikke mere. Jeg gider ikke det pjat. Hvad skal jeg med det? Hvorfor skal jeg have en uddannelse? Er det mine ambitioner, jeg er i gang med at udleve? Åh, hvorfor siger jeg dog ikke bare stop? Hvorfor skrider jeg ikke? Hvad laver jeg dog her? Idioti.
Musikken pumper derudaf. ”We don’t need no education – you’re just another brick in the wall.” Glasset står tomt. Mere? Radiatoren er kold. Den irriterende knirken knager endnu højere i mit hoved. Frihed – hvor er du?
Jeg stirrer ud af vinduet. Jorden er dækket af sne, det hele er så hvidt. Grenene svinger harmonisk frem og tilbage, flaget i flagstangen skriger om at blive revet ned. Der er så koldt.
Vinter. Jeg kigger på mine uldne sokker.
Jeg laver alt andet end det jeg bør. Afleveringer. Bøger. Lektier. Stress. Jeg tager endnu tår sodavand. Sukkerklistret væske kravler ind i munden på mig, bobler sprænges, kravler ned i maven for at sætte sit præg. You just wait and see. Jeg er ligeglad.
Uddannelse. My ass. Uddannelse. Stemmen i mit hoved skriger. Jeg vil ud, jeg vil ud. Så luk mig dog ud!
Jeg stirrer ud af vinduet igen. Frihed. Hvorfor skrider jeg ikke bare? Hvorfor skal jeg have disse lænker på? Hvorfor skal jeg spilde min tid på noget, jeg ikke ønsker? Jeg gider ikke læse de 200 sider, jeg gider ikke lave de tre rapporter. Jeg har et liv! Og det venter derude. Hvad laver jeg dog her? Så slip mig dog fri! Jeg sukker dybt. Mit hoved skriger. Min krop er rastløs. Tag det næste tog. Skrid. Hvorfor gør jeg det ikke bare? Hvad er det, der holder på mig? Jeg spilder min tid.
Lænkerne rasler, smerten forøges. Jeg gider ikke mere. Jeg gider ikke det pjat. Hvad skal jeg med det? Hvorfor skal jeg have en uddannelse? Er det mine ambitioner, jeg er i gang med at udleve? Åh, hvorfor siger jeg dog ikke bare stop? Hvorfor skrider jeg ikke? Hvad laver jeg dog her? Idioti.
Musikken pumper derudaf. ”We don’t need no education – you’re just another brick in the wall.” Glasset står tomt. Mere? Radiatoren er kold. Den irriterende knirken knager endnu højere i mit hoved. Frihed – hvor er du?
Abonner på:
Opslag (Atom)
