23. marts 2009

En kedelig mandag

Jeg kunne gå ud. Jeg kunne se på vejret. Jeg kunne tage toget. Det næste tog. Til Århus. Til ham. Jeg kunne kysse ham. Jeg kunne blive hos ham for evigt. Jeg kunne tage billeder. Jeg kunne løbe. Jeg kunne bage. Jeg kunne gøre rent. Jeg kunne læse. Jeg kunne besøge nevøen. Jeg kunne være sammen med nogen. Nogen jeg holder af. Jeg kunne tilbringe tiden så meget bedre.
Men i stedet sidder jeg her.
Firehouse pumper ud af højtaleren, der er efterhånden blevet mørkt. Jeg har intet udrettet. Totalt spildt dag. Internettet fik mig igen. Afleveringerne presser på, stressen er i vente.
Jamen for fanden. Der er så meget jeg hellere ville. Men i stedet sidder jeg her. Presser mig selv til ikke at gå nogen steder. Fysikafleveringen ligger ved siden af mig. "En bil med massen 1000 kg...", nej, det virker ikke yderligere tillokkende. Den har ligget der længe.
Jeg går ingen vejne. Jeg gør ikke det jeg har lyst til. Åh Århus. Jeg tager ikke hen til ham. Jeg bliver her. jeg går ikke ud og fotograferer med det nye objektiv. Jeg går ikke ud og løber, som jeg lovede mig selv at finde tid til. Nej jeg sidder her og driver den. Nu med Per Vers for højtaleren. Politiske tekster pumper ud. Jeg sidder stille. Mit liv står stiller.
For fanden jeg spilder min tid.
Så meget jeg hellere ville, men bliver hjemme, tvinger mig selv hjemme. Jeg har et ansvar. Jeg SKAL lave de afleveringer. Men for fanden. Jeg kommer jo ikke videre. Jeg kommer jo ikke igang før natten inden de skal afleveres.
Men så satte jeg mig til at blogge i stedet. Det er vel altid rart, når jeg føler jeg spilder min tid. Det er efterhånden blevet en vane.

Citat
"Når vi hænger kapitalisterne, vil de sælge os rebet!" Iosif Vissarionovitj Dzjugasjvili, 1932.

Foto Model: Emil, min nevø Fotograf: mig
Edit: ingen Nej, hvor jeg savner den lille fyr. Jeg elsker hans blik på billedet. Han er supergod til at stå model til billeder. Jeg venter kun på at 'skyde' ham med det nye objektiv. Jeg kan godt li' simple billeder og derfor specielt glad ved dette.

Musik
Fri Galaxe - Totalt til Grin
"Pansersvin, det er da helt åbentbart, du er totalt til grin, hvis blot man tænker lidt klart".
Lækkert ska. Hvis ikke man ikke lytter til teksten kunne den forveksles me den glad sang som hyldede et eller andet nice. Men sådan er sangen bestemt ikke! Man kan sagtens brokke sig gennem musik med en glad tone og dedt klarer musikgenren ska ganske godt! Nøij, hvor jeg dog elsker ska. Lige denne sang har fanget mig på det sidste. Muntert trompetspil med en tekst der er mindre munter.

Video
http://www.southparkzone.com/episodes/709/Christian-Rock-Hard.html
Det er et South Park afsnit. Jeg synes, det er et rigtigt godt afsnit, som får en til at tænke en ekstra gang over piratkopiering.
Især slutningen er genial. ""People are always gonna find a way to copy our music and swap it for free. We're real musicians. Then we should just play and be proud that so many people are listening." "Besides, maybe our songs were getting downloaded for free, but if they were good songs people still would have bought tickets to see our band in concerts."" It's about the music and not the money!!!

Link http://www.mcspotlight.org/case/pretrial/factsheet.html
Ja, hvad er der egentligt galt i at spise og støtte mcDonald's mad? Alle andre gør det også. Og det virker da egentligt som ganske normal mad.
Men hvad gemmer der sig egentligt bag den ellers så "velsmagende" burger? Jeg kan sige så meget at det ikke er rart. Det omhandler mord, penge, magt, fedme og udrydning af regnskoven.

Artikel
http://modkraft.dk/spip.php?article10161

Ingen kommentarer: