28. juli 2009

Anima - Nugget of Rage brevkasse

Taget fra: http://www.anima2.dk/the%20stuff/nugget%20of%20rage_1.htm

"Kære Nugget of Rage,
Jeg er lige blevet vegetar, men min far kalder mig hele tiden for tøsedreng, og han siger at jeg aldrig får en kæreste medmindre jeg stopper med at være vegetar og begynder at opføre mig som en mand. Er det rigtigt? - Ensomt Hjerte

">Kære Ensomt Hjerte
Altså, din far har nok ret – du får aldrig en kæreste. Men det har intet at gøre med at du er vegetar! Piger kan ikke lide drenge, der altid klynker og klager over hvad deres farmand siger. Har du ikke set Grease? Alle elsker Danny fordi han er ligeglad med hvad hans far siger. Så du må hellere se at mande dig op, for forstår du – der er intet mandligt eller tiltrækkende ved at proppe rådne rester af torturerede dyr i hovedet! Vi kan lige så godt indse, at hvis din far fik sin vilje, så ville du sætte hylder op og fixe biler lige nu – som en rigtig mand! Allerførst er du nødt til at forklare ham hvorfor du er blevet vegetar, og jeg håber ikke, at du tager det ilde op, men du lader til at være en dreng, som har brug for en hjælpende hånd, så prøv fx at sige: ”Far. Sikke en alle tiders eftermiddag, det er! Jeg er vegetar fordi jeg synes at dyr i kødindustrien bliver behandlet på en fuldstændig uacceptabel måde, og jeg har valgt ikke at støtte en industri, der hvert år udnytter millioner af dyr for at tjene penge, og som udnytter dyrene på en sådan måde, at hvis det var katte eller hunde, som var ofrene, så ville det resultere i anklager om dyremishandling!” Hvis din far er så forudsigelig en idiot, som jeg tror han er, vil hans ”morsomme” svar lyde nogenlunde sådan her (imens hans øjne skinner af skadefro over at komme med et så originalt argument): ”Det er naturligt at spise kød. Mennesket har spist kød i tusinder af år, og vi er nødt til at spise for at overleve.” Jeg er sikker på, at du på dette tidspunkt i samtalen er ved at gå i panik, men tag det roligt, ret ryggen og sig: ”Ret mig, hvis jeg tager fejl, men der er da ikke noget naturligt ved at stuve dyr sammen i små bur og tvinge dem til at leve i deres eget møg, hvorefter de bliver slagtet. Mange af de dødsensangste dyr er stadig ved bevidsthed, når deres hals bliver skåret over – intet at det, der foregår på en moderne fabriks-gård er en del af en naturlig proces.” Hvis der stadig er behov for at overbevise ham, kan du gå ind på MeetYourMeat.com og vise ham videoen, der ligger dér. Hvis det ikke overbeviser ham (den hjerteløse idiot!), så lad dit hår vokse, pierc dine ører og begynd at gå med klip-klapper – lad os se, hvad han siger til dét!

"Kære Nugget of Rage,
Min ven Dick siger, at for hvert dyr jeg ikke spiser, vil han spise 3. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg begynde at spise kød igen for at nedsætte antallet af dyr, der bliver slået ihjel? Inna Dilemma

"Kære Inna Dilemma
Du er i allerhøjeste grad i et dilemma! Bed din ven (med det passende navn) Dick om at nyde sit teenage-hjerteanfald – jeg ved ikke med dig, men jeg har i hvert tilfælde hørt, at det er ret ubehageligt. Der er ikke længere nogen tvivl om, at det er usundt at spise kød – både for dig og dyrene. Dem, der stadig spiser kød, kan være sikre på elendighed for livstid: ledegigt, brystkræft, slagtilfælde, gigt, overvægt, forhøjet blodtryk, åreknuder, sukkersyge og galdesten, for bare at nævne nogle af de sygdomme og lidelser, som kødspisere har langt større risiko for at løbe ind i end vegetarer. Læg hertil, at idet du spiser kød, spiser du også hormoner, medicin og en mængde andre kemikalier, som dyrene bliver fodret med, inden de bliver slagtet – dette er den oplagte opskrift på en ren katastrofe! Og vi har ikke engang været inde på de grusomheder, dyr på fabriksgårde bliver udsat for …Det er hverdagskost for disse dyr at få brækket deres tænder, testikler, haler, tæer og horn uden at få noget smertestillende, og det er helt normalt for kyllinger at få deres næb skåret af! Næh, min dreng, hold du dig til tofu-burgere! Hver eneste dag, du vælger ikke at spise kød, redder du dyrene fra et liv med totur og lidelse – aldrig før har det enkelte menneskes valg været så vigtige! Få dig nogle nye venner – de er lette at finde. Jeg vil foreslå dig at hænge ud ved frost-afdelingen i dit lokale supermarked (det er bedst foran vegetar-frostretterne) – det var i hvert tilfælde sådan jeg fandt begge mine venner! Hvis din ven Dick holder ord og spiser 3 kød-baserede retter for hver vegetarisk ret du spiser, kommer han om et halvt år til at veje 200 kilo! Fordi han er så fed, er han nødt til at sende sin mor ud og købe tøj til ham fra en butik for store mennesker, mens han selv roder rundt på gulvet derhjemme for at få fat i det sidste stykke kød-tærte, som smuttede ud gennem hans fede, fedtede fingre, mens han spiste. Der er vel ingen grund til at sige, at du bliver den, der ler sidst!

"Kære Nugget of Rage,
Jeg er for nylig blevet veganer, og nu kalder alle mig for “Grøntsagsmorder”. Hvordan skal jeg reagere?
—Grøntsagsmorderen
">Kære Grøntsagsmorder,
Ja, dén er ny. Nogle mennesker er bare så tåbelige … synes du ikke, Grøntsagsmorder? Naturligvis er du ikke en af dem, vel G? Du har vel allerede oplyst disse tåber om planter, ikke? Fortæl mig nu venligst, at du ikke bare stivner og flygter uden at gøre modstand. Jeg mener altså, det er utroligt nemt at klare den slags mennesker, som forsøger at argumentere sådan. OK, her er dit forsvar: Planter har ikke et centralnervesystem, nerveender eller hjerner … med andre ord; de føler ikke smerte! Det er faktisk ret nemt at forstå. Dyr derimod kan afgjort føle smerte. Planter skriger ikke af smerte og slås ikke for sit liv som dyr gør. Hvornår har du sidst hørt om broccoli, der skreg? Aldrig! Og tro mig, rundt om i verden hopper gulerødder ikke ned af bordene for at undgå at blive skåret i skiver eller strimler eller revet. Hvis de vil diskutere med dig ud fra et mere videnskabeligt synspunkt … hov, vent lige lidt – hvad er det, jeg siger?! Folk, der kalder dig ”Grøntsagsmorder”, er ikke intelligente nok til at debattere ud fra et videnskabeligt synspunkt! Nok om det, denne lækkerbisken vil få dig til at lyde klogere, noget som jeg er sikker på ikke kan skade: Fysiologisk (ja, jeg ved, at det er et STORT ord for nogle af jer – heldigvis findes der ordbøger på nettet), er planter fuldstændig forskellige fra pattedyr. For eksempel kan mange flerårige planter, grøntsager og frugter høstes gentagne gange uden at dø, men det er bestemt ikke tilfældet for de milliarder af dyr, som mishandles og dræbes pga. deres kød. Anskaf et eksemplar af “Meet Your Meat” eller “Chew on This,” og vis det til disse dumme fjolser. Bestil også et PETA2 vegetarian starter kit til dem – men du skal sandsynligvis læse det højt for dem. Og hvis de stadig kalder dig ”Grøntsagsmorder”, så råb bare ”Morder!” efter dem … det virker for mig.

"Kære Nugget of Rage,
Er der smør i peanut butter?
—Den Forvirrede
"Kære Forvirrede (og i Guder, du ramte plet med dette!),
Naturligvis! Ellers ville de aldrig have kaldt det peanut butter. Smørret i peanut butter stammer fra beigefarvede køer, der alle er klistrede – så klistrede at de skal holdes totalt adskilte, ellers vil de alle klæbe fast til hinanden – det er derfor peanut butter altid hænger fast i ganen. Troede du på mig? Ha! Bed din mor om at forklare hvad “sarkasme” er, før du IGEN læser min klumme. Peanut butter laves normalt af jordnødder og olie. Nogle gange tilsættes salt eller sukker for smagens skyld. Naturligvis skader det ikke at bruge et par minutter på at læse varedeklarationen, især hvis du prøver et nyt varemærke. Hvis du ikke gør det, kan det være, du ender med at nyde hvalolie på dit brød. Spørger du, hvad pokker jeg snakker om? Tjek listen med animal-derived ingredients. (Ingredienser udvundet fra dyr)

"Kære Nugget of Rage,
Nogle gange har produkter, som f.eks. sko, påsat mærkater, der siger ”Alt kunststofmateriale”. Betyder det, at der ikke er anvendt animalske produkter? Jeg har et par sko med en sådan mærkat, men jeg synes altså, at de ligner lædersko. —Den Undrende
"Kære Undrende,
Niks – de lyver 100 % blot for at få dig til at købe deres vare. Alle firmaer lyver altid overfor forbrugerne. Altid, altid, altid. OK, jeg driller bare. Jeg vil være blid overfor dig, fordi jeg sætter pris på at du trods alt læser mærkaterne … selv om du er total newbie. Jeeze, jeg formoder, jeg må guide dig gennem dette: når du vil købe varer, der ikke er lavet af læder som f.eks. sko, bælter, tasker og sportsudstyr som baseballs, skøjter og basketballs, skal du altid holde øje med ordene ”syntetisk” eller – og du genkender dette – ”kunststoffer”. Eftersom du er blevet så forvirret over det, vil jeg ikke tage noget for givet med dig – UNDGÅ varer, der angiver læder, ruskind, pony- eller hestehår, gedeskind eller en hvilken som helst anden form for ”skind”, da dette altid stammer fra noget levende. Ret simpelt, ikke? Jeg formoder, at din forvirring skyldes, at du slet ikke er fortrolig med PETA’s “Guide to Compassionate Clothing,”, ikke sandt? Vi har gjort alt det hårde benarbejde for dig, så det eneste du skal gøre er at læse det, lære det udenad og så købe ind. Og hvis du ellers kan finde ud af at udfylde online order form, så kan du score dit helt eget private eksemplar … gratis! Der er ingen, der har nogen grund til at iføre sig dyr, basta! Og prøv ikke på at få det bedre, ved at sige til dig selv, at læder jo bare er et biprodukt fra kødindustrien, og at læderet blot vil gå til spilde, hvis fabrikanterne ikke laver varer af det – det er IKKE tilfældet. Hvis du køber lædervarer, medvirker du direkte til, at milliarder af dyr lider – køer, kalve, svin, får, lam, geder, heste, slanger, firben, krokodiller, strudse samt endda hunde og katte i de asiatiske lande – dyr, der opdrættes og slås ihjel pga. deres kød og skind, så du kunne lige så godt selv arbejde i industrilandbruget eller på slagteriet. Er du ikke helt sikker på, hvad disse dyr udsættes for hver dag? Take a look. Idag er der faktisk ubegrænsede muligheder for at anskaffe sig varer, der ikke er lavet af læder. Alt lige fra sko til baseballs produceres af syntetiske eller kunstige materialer."