Trods det at der ikke er sket noget vildt i dag, så er jeg i utroligt godt humør. Mikkel og jeg planlægger lidt på en tur til London. Eftersom vi har levet af stortset ingenting det seneste stykke tid, syntes vi, det var tid til forkælelse. Mikkel får jo sin første Greenpeace-løn i næste måned (som vist skulle være mere end han er vant til - uhh), og jeg får dobbelt SU, fordi mit gamle gymnasium fuckede ting op for mig. Så efter en måned hvor Mikkel og jeg har levet for INGEN penge, skal vi da udnytte de kommende penge til lidt tid væk fra det hele.
Vi havded før snakket om at tage til London sammen en dag, hvor vi havde råd, men der er intet bedre end pludselige beslutninger. Jeg fik ideen, da nogen fra min klasse sad og snakkede om hvor billigt det var at flyve til London. Da jeg kom hjem, sagde jeg til Mikkel at vi skulle tjekke ud hvor billigt det var. Så kunne det jo være vi selv snart - en gang om lang tid selvfølgelig - skulle af sted. Da vi sad og kiggede på billetter til efterårsferien faldt vi over en tur/retur på 44kr (minus gebyr). Wauw. Og så var det lidt som om, vi blev enormt opsat på at rejse.
Vi gav os til at tjekke en masse hotel- og vandrehjemspriser, men de var alle ret dyre. Men sådan er det vel bare. Men så gav Mikkels mor os ideen til at vi kunne overveje couchsurfing. Det er en hjemmeside - www.couchsurfing.org - hvor folk har oprettet profiler alene for at tilbyde deres sofa/gæsteseng i et par dage til fattige folk om os. Det er lidt grænseoverskridende for mig, men jeg tror, det bliver enormt sjovt. Vi mangler stadig lige at kende til Mikkels løn før vi kan lægge noget fast. Men det kunne være enormt spændende.
London. Mmmmh! Det er noget af det der i hvert fald fylder mine tanker for tiden. På mandag begynder Louise i min klasse. Det glæder jeg mig rigtig meget til, da det er længe siden jeg har haft så nær en veninde i min klasse. Jeg gik selvfølgelig i klasse med Mads og Jonas sidste år, som også er gode venner - men ikke veninder. Og der er bare en eller anden forskel. Jeg savner at gå i klasse med Jeannette, åh de folkeskoletider! Men det bliver superskønt at gå i klasse med Louise. Og endnu mere fedt er at jeg så får lov at tage på ferie med Louise - studieturen til Rom. Det bliver så awesome! Nu mangler vi da bare at Matias også gik i klassen, men jeg er heldig bare at gå på gymnasium med ham. Jeg vidste slet ikke jeg skulle blive så gode med Matias, da jeg mødte ham. Jeg er virkelig glad for at gå i skole med ham, og elsker at hænge ud med ham i min fritid.
For ikke nær så længe siden tilbød Matias og Morten mig at tage med på en overlevelsestur til Seychellerne. Den gik ud på at flyve til de der luksus-turist-øer og så svømme fra luksus-turist-øen til en af de øde øer i nærheden. Derfra skulle vi så overleve på naturens vis. Ingen produkter, to par tøj, ingenting. Ren overlevelse. Hvis ikke det var fordi jeg var flad, veganer og utrolig afhængig af Mikkel ville jeg virkelig gerne have taget med i de der 3-4 uger. Men jeg kan jo ikke leve af peberfrugt og kokosnød i så lang tid, og jeg kan ikke finde 7500 inden december, så det må blive en anden gang. Men det er helt sikkert noget jeg godt kunne finde på (haha, jeg ville helt klart bryde sammen). Fed idé fra Morten og Matias. Jeg håber I får en god tur. Men jeg blev super smigret over at blive inviteret med, jeg tror lidt det var der, det gik op for mig, hvor gode venner Matias og jeg er ved at være. Jeg sætter pris på det.
Da jeg kom hjem i dag, havde Mikkel bagt lækre veganske boller med gulerødder og solsikkekerne. Åh hvor lækkert! Og så har vi endelig fundet en vegansk nutella jeg kunne smøre på (Princip). Han havde også vasket tøj og købt havremælk m.m. Det var virkelig fantastisk at komme hjem til. Jeg må virkelig have jordens dejligste kæreste! Næste weekend skal jeg blaffe med Mikkel til København. Jeg har aldrig prøvet at blaffe så langt, så jeg er lidt nervøs for, om det kan lade sig gøre. Men jeg er spændt. Om fredagen skal vi helt klar omkring Dortheavej og lytte til lidt Guldgruppen og McNatet. Og selvfølgelig Christiania. Om lørdagen skal vi til SHUT IT DOWN. Jeg tror jeg har forklaret hvad det er mindst 20 gange i dag, så jeg smider et link: www.shutitdown.dk
Det bliver den fedeste demonstration nogensinde. Nej ikke helt. Giv Århus Smilet Tilbage vil slå dem alle, det var der, jeg mødte Mikkel (eller vi havde faktisk mødtes nogle måneder inden, men det tæller ikke. Vi snakkede næsten ikke sammen og han havde en kæreste). Men jeg glæder mig rigtig meget. Om aftenen efter demonstrationen skal vi på Christiania (selvfølgelig). 38-års fødselsdag. Teknisk Uheld spiller i anledningen. Federn. Søndag blaffer vi hjem igen.
På torsdag har jeg været vegetar (er veganer nu) i 2 år. Det skal fejres med lækker middag og hyggeaften med Mikkel. Det bliver rigtig dejligt.
Jeg sidder og hører SupaJan med Dannebrog Brænder, en superfed sang som MÅ høres. Jeg burde egentligt lave matematik aflevering, men havde lige en glæde, der skulle ud.
22. september 2009
18. september 2009
Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad?
"Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad? Du kan ligeså godt tage det med et smil og vær glad. Før jeg hviler i fred, vil jeg flyt’ mit land. Men hvis jeg dør i morgen, dør jeg som en lykkelig mand.”
af Rasmus Sejrsen og AndyOP
Da jeg tog af sted i skole i dag var jeg ikke glad. Jeg var træt, jeg var sur, og alt var forkert. Snottet væltede ud af næsen, halsen var generende, og jeg havde ondt over alt på min krop. Lejligheden lignede World Trade Center efter 11. september i 2001. Jeg vil ikke kalde det terror. Men opvasken var begyndt at få liv, gulvet var dækket af notater, affald og tøj. Tøjskabet var flyttet over i vaskekurven. Jeg ved ikke om Feng Shui findes eller passer, faktisk ved jeg slet ikke, hvad det omhandler. Men én ting ved jeg; en lejlighed som den var starten på al dårlighed og alle skænderier. At jeg ikke kunne finde tid til at ordne hjemmet resulterede i et dårligt humør, som stigende blev værre for hver dag. Det resulterede så i, at jeg vrissede af alle, deriblandt Mikkel. Skænderierne handlede jo egentligt ikke om hvorfor den havde gjort det, men om hvorfor lejligheden gav så dårligt humør. Feng Shui.
Da jeg tog af sted i morges, skændtes jeg med Mikkel. Men han gik med mig op til bussen alligevel. Vores afsked var ikke noget der lignede et eventyr. Et kort kys, farvel, jeg håber godt nok du får en god dag, men en tone, der kunne antyde, at man egentligt ikke ønskede den anden en god dag. Da jeg kom ind i bussen, var den propfyldt. Jeg hader fyldte busser, generelt hader jeg for mange mennesker på ét sted. Det gav mig en følelse af langsom kvælning ved blot at indånde al den brugte CO2. Det gjorde mig svimmel – mere end jeg allerede var. Jeg burde drikke noget mere vand, så jeg ikke altid er så svimmel. Men hvorfor skal man drikke, når man ikke er tørstig? Hvordan defineres tørstig? Otte glas om dagen lyder jo som vanvid. Vand-vid.
Som jeg sad der i bussen og kvaltes, fløj en masse tanker gennem mit hoved. Tankespind. Jeg tænkte ikke over, at jeg tænkte over dem. De var der bare. Det er de hver dag. Sur eller glad, så er der altid noget galt. Der er altid noget galt med verden, med menneskene. Der er mennesker, der torturerer, piner og underkaster. Der er dyr, der lider. Hver dag. Mennesker, der lider. Der er folk, der ikke ved, hvad en menneskerettighed er – den slags information, har de slet ikke adgang til. Der er mennesker, der dør hver dag. Ofte skyldes det magt. Andre mennesker. Dyr dør hver dag. Magt. Penge. Folk er hjernevaskede. Zombier der går rundt og gør, hvad de gør, uden at tænke over det. Sådan har det jo bare altid været. Der er folk, der prædiker om terror, men bag deres tomme ord, ligger der en langt større tanke. Det er magt. Penge og magt. Olie. Klimaet lider, men de hvide mænd leder stadig efter mere olie. De rige bytter stadig kvoter. Der forskes ikke nok inden for vedvarende energi. Vi nærmer os krisen for hver dag, folk vil dø. Krisen. Klimakrisen er bare et flot ord for folk. Ikke noget de behøver tage sig af. Det gør politikerne vel. Det hele ordner sig selv, så længe de kan bruge deres flotte BMW og andre unødvendige accessories. Racismen, homofobien og sexismen lever stadig. Hver dag. Vores verden bløder, og det gør den på grund af os. Vi smadrer jorden med giftstoffer, vi dræber hinanden, vi sulter hinanden, og vi underkuer hinaden. Mennesker er egentligt ret onde. Frygtelige skabninger. Ordet er magt.
Det er blot en lille del af de tanker, der passerer mit indre hver dag. Helt ubemærket. Dagen i dag er jo ikke blevet bedre end dagen i går. Men disse tanker gør ikke mit liv hårdt. Det ikke er mig, alt det rammer. Men derfor kan jeg stadig godt bekymre mig. Bekymre mig om det lille barn, som ingen mor har, ingen mad har og ingen ret har. Bekymre mig om de uforsvarsløse. Jeg bekymrer mig. Om meget. Om den verden som vi lever i. Jeg er frygter, at den en dag sprænger i luften. Jeg snakker ikke terror. Men en dag får de nok. Alle sammen. En dag får verden nok. Måske er det den dag, der defineres som dommedag? Dagen hvor verden ikke vil mere. Dagen hvor blodet vil trænge gennem den hårde skorpe.
Jeg er en pige på 18 år. Jeg hedder Louise Sørensen, hvilket indikerer, at jeg er noget så dansk. Pæredansk. Min mor var dansker, min var også. De kommer fra små landsbyer og landbrug. Mine forældres forældre var ikke hippier, men heller ikke yuppier. De var bare sådan… uden for byen. Før jeg flyttede hjemmefra – ud fra min beskyttende plastikboble og væk fra mine forældre, der konstant ville beskytte mig fra det de ikke engang selv kender til. Mine forældre kunne købe alt til mig. Jeg fik dog ikke alt, men muligheden var der. Vi havde mange muligheder. Vi havde muligheden for rent vand, rent tøj og friske grøntsager hver dag. Jeg havde alt, jeg havde verden. Jeg kunne surfe på nettet dagen lang med højlydt musik og tv’et kørende på Tak For i Aften. Hvilke muligheder!
Men åh hvor var alt dog frygteligt! Lorte-liv! Kærester og veninder, der ikke var som ønsket. Det hele var forkert. Teenagerlivet. Mor og far benægtede mig at tage til en fest – lorteforældre! Forfærdelige verden. Sådan tænker de fleste teenagere, det gjorde jeg også. Men jeg havde da også større og værre ting at slås med. Nogle dage kunne jeg virkelig føle mig på bunden. Nogle dage syntes jeg virkelig, at livet kunne være hårdt.
Men sammenlignet med hvad? Hvorfor bruger vi mennesker så stor en del af vores liv på at klage over det, vi ikke har. Jeg tror sgu egentligt den sultende, aids-ramte og forældreløse lille afrikanske pige er mere lykkelig end de fleste vestlige teenagere. Eller folk generelt. Folk går squ rundt og er så deprimerede hele tiden. Jeg siger ikke, jeg er hellig. Overhovedet ikke. Jeg gør mig bare nogle tanker. Vi burde squ være glade for det vi har og glemme det vi ikke har. Folk fokuserer alt for meget på, hvad de ikke har. Jeg kan dagligt brokke mig over min alt for lave SU og manglende mad i hjemmet. Men i stedet burde jeg slappe lidt af og være skide glad for det jeg har. Jeg har virkelig jordens dejligste kæreste, vi bor sammen og har vi ikke lige råd til mad, så er der altid en container med noget godt i Danmark. Den mulighed, er der mange i verden, der slet ikke har. Jeg har nogle skønne venner, som jeg kan tage til fest med. Jeg har det squ virkelig godt.
Da jeg tog af sted i morges var jeg tvær. Noget med Feng Shui vil jeg tro. Da jeg kom hjem havde Feng Shui vendt sig rundt. Opvasken var forsvundet på mystisk vis. Eller ikke helt så mystisk. Min fantastiske kæreste havde taget den. Og lige netop dér (altså efter jeg havde gennemsøgt alle hjørner for at være HELT sikker på, den ikke bare var blevet gemt) gik det op for mig, for fantastisk jeg egentligt har det. Der er måske nogle ting, der kunne være bedre. Men på samme tid er der folk, der har det langt værre. Derfor kan det være svært at vurdere hvorvidt man har det godt. Egentligt tror alle har det godt - hvis de selv vil indse det.
”Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad? Du kan ligeså godt tage det med et smil og vær glad. Før jeg hviler i fred, vil jeg flyt’ mit land. Men hvis jeg dør i morgen, dør jeg som en lykkelig mand.”
af Rasmus Sejrsen og AndyOP
af Rasmus Sejrsen og AndyOP
Da jeg tog af sted i skole i dag var jeg ikke glad. Jeg var træt, jeg var sur, og alt var forkert. Snottet væltede ud af næsen, halsen var generende, og jeg havde ondt over alt på min krop. Lejligheden lignede World Trade Center efter 11. september i 2001. Jeg vil ikke kalde det terror. Men opvasken var begyndt at få liv, gulvet var dækket af notater, affald og tøj. Tøjskabet var flyttet over i vaskekurven. Jeg ved ikke om Feng Shui findes eller passer, faktisk ved jeg slet ikke, hvad det omhandler. Men én ting ved jeg; en lejlighed som den var starten på al dårlighed og alle skænderier. At jeg ikke kunne finde tid til at ordne hjemmet resulterede i et dårligt humør, som stigende blev værre for hver dag. Det resulterede så i, at jeg vrissede af alle, deriblandt Mikkel. Skænderierne handlede jo egentligt ikke om hvorfor den havde gjort det, men om hvorfor lejligheden gav så dårligt humør. Feng Shui.
Da jeg tog af sted i morges, skændtes jeg med Mikkel. Men han gik med mig op til bussen alligevel. Vores afsked var ikke noget der lignede et eventyr. Et kort kys, farvel, jeg håber godt nok du får en god dag, men en tone, der kunne antyde, at man egentligt ikke ønskede den anden en god dag. Da jeg kom ind i bussen, var den propfyldt. Jeg hader fyldte busser, generelt hader jeg for mange mennesker på ét sted. Det gav mig en følelse af langsom kvælning ved blot at indånde al den brugte CO2. Det gjorde mig svimmel – mere end jeg allerede var. Jeg burde drikke noget mere vand, så jeg ikke altid er så svimmel. Men hvorfor skal man drikke, når man ikke er tørstig? Hvordan defineres tørstig? Otte glas om dagen lyder jo som vanvid. Vand-vid.
Som jeg sad der i bussen og kvaltes, fløj en masse tanker gennem mit hoved. Tankespind. Jeg tænkte ikke over, at jeg tænkte over dem. De var der bare. Det er de hver dag. Sur eller glad, så er der altid noget galt. Der er altid noget galt med verden, med menneskene. Der er mennesker, der torturerer, piner og underkaster. Der er dyr, der lider. Hver dag. Mennesker, der lider. Der er folk, der ikke ved, hvad en menneskerettighed er – den slags information, har de slet ikke adgang til. Der er mennesker, der dør hver dag. Ofte skyldes det magt. Andre mennesker. Dyr dør hver dag. Magt. Penge. Folk er hjernevaskede. Zombier der går rundt og gør, hvad de gør, uden at tænke over det. Sådan har det jo bare altid været. Der er folk, der prædiker om terror, men bag deres tomme ord, ligger der en langt større tanke. Det er magt. Penge og magt. Olie. Klimaet lider, men de hvide mænd leder stadig efter mere olie. De rige bytter stadig kvoter. Der forskes ikke nok inden for vedvarende energi. Vi nærmer os krisen for hver dag, folk vil dø. Krisen. Klimakrisen er bare et flot ord for folk. Ikke noget de behøver tage sig af. Det gør politikerne vel. Det hele ordner sig selv, så længe de kan bruge deres flotte BMW og andre unødvendige accessories. Racismen, homofobien og sexismen lever stadig. Hver dag. Vores verden bløder, og det gør den på grund af os. Vi smadrer jorden med giftstoffer, vi dræber hinanden, vi sulter hinanden, og vi underkuer hinaden. Mennesker er egentligt ret onde. Frygtelige skabninger. Ordet er magt.
Det er blot en lille del af de tanker, der passerer mit indre hver dag. Helt ubemærket. Dagen i dag er jo ikke blevet bedre end dagen i går. Men disse tanker gør ikke mit liv hårdt. Det ikke er mig, alt det rammer. Men derfor kan jeg stadig godt bekymre mig. Bekymre mig om det lille barn, som ingen mor har, ingen mad har og ingen ret har. Bekymre mig om de uforsvarsløse. Jeg bekymrer mig. Om meget. Om den verden som vi lever i. Jeg er frygter, at den en dag sprænger i luften. Jeg snakker ikke terror. Men en dag får de nok. Alle sammen. En dag får verden nok. Måske er det den dag, der defineres som dommedag? Dagen hvor verden ikke vil mere. Dagen hvor blodet vil trænge gennem den hårde skorpe.
Jeg er en pige på 18 år. Jeg hedder Louise Sørensen, hvilket indikerer, at jeg er noget så dansk. Pæredansk. Min mor var dansker, min var også. De kommer fra små landsbyer og landbrug. Mine forældres forældre var ikke hippier, men heller ikke yuppier. De var bare sådan… uden for byen. Før jeg flyttede hjemmefra – ud fra min beskyttende plastikboble og væk fra mine forældre, der konstant ville beskytte mig fra det de ikke engang selv kender til. Mine forældre kunne købe alt til mig. Jeg fik dog ikke alt, men muligheden var der. Vi havde mange muligheder. Vi havde muligheden for rent vand, rent tøj og friske grøntsager hver dag. Jeg havde alt, jeg havde verden. Jeg kunne surfe på nettet dagen lang med højlydt musik og tv’et kørende på Tak For i Aften. Hvilke muligheder!
Men åh hvor var alt dog frygteligt! Lorte-liv! Kærester og veninder, der ikke var som ønsket. Det hele var forkert. Teenagerlivet. Mor og far benægtede mig at tage til en fest – lorteforældre! Forfærdelige verden. Sådan tænker de fleste teenagere, det gjorde jeg også. Men jeg havde da også større og værre ting at slås med. Nogle dage kunne jeg virkelig føle mig på bunden. Nogle dage syntes jeg virkelig, at livet kunne være hårdt.
Men sammenlignet med hvad? Hvorfor bruger vi mennesker så stor en del af vores liv på at klage over det, vi ikke har. Jeg tror sgu egentligt den sultende, aids-ramte og forældreløse lille afrikanske pige er mere lykkelig end de fleste vestlige teenagere. Eller folk generelt. Folk går squ rundt og er så deprimerede hele tiden. Jeg siger ikke, jeg er hellig. Overhovedet ikke. Jeg gør mig bare nogle tanker. Vi burde squ være glade for det vi har og glemme det vi ikke har. Folk fokuserer alt for meget på, hvad de ikke har. Jeg kan dagligt brokke mig over min alt for lave SU og manglende mad i hjemmet. Men i stedet burde jeg slappe lidt af og være skide glad for det jeg har. Jeg har virkelig jordens dejligste kæreste, vi bor sammen og har vi ikke lige råd til mad, så er der altid en container med noget godt i Danmark. Den mulighed, er der mange i verden, der slet ikke har. Jeg har nogle skønne venner, som jeg kan tage til fest med. Jeg har det squ virkelig godt.
Da jeg tog af sted i morges var jeg tvær. Noget med Feng Shui vil jeg tro. Da jeg kom hjem havde Feng Shui vendt sig rundt. Opvasken var forsvundet på mystisk vis. Eller ikke helt så mystisk. Min fantastiske kæreste havde taget den. Og lige netop dér (altså efter jeg havde gennemsøgt alle hjørner for at være HELT sikker på, den ikke bare var blevet gemt) gik det op for mig, for fantastisk jeg egentligt har det. Der er måske nogle ting, der kunne være bedre. Men på samme tid er der folk, der har det langt værre. Derfor kan det være svært at vurdere hvorvidt man har det godt. Egentligt tror alle har det godt - hvis de selv vil indse det.
”Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad? Du kan ligeså godt tage det med et smil og vær glad. Før jeg hviler i fred, vil jeg flyt’ mit land. Men hvis jeg dør i morgen, dør jeg som en lykkelig mand.”
af Rasmus Sejrsen og AndyOP
4. september 2009
Mars candy kills
Nu vil jeg ikke skrive et længere indlæg - måske en anden dag - men jeg synes da, at du skulle tage at tjekke linket nedenunder ud. Og så opfordrer jeg til at boykotte Mars slik!
www.marscandykills.com
www.marscandykills.com
Abonner på:
Opslag (Atom)
