17. maj 2009

Godmorgen

Godmorgen Danmark, godmorgen. Godmorgen store, firkantede, triste rum, godmorgen. Godmorgen til billederne på væggene, godmorgen til solstrålen, der vil frem bag det mørke gardin. Men det kommer den ikke. Godmorgen.
Jeg sov, før jeg vågnede, og jeg vågnede, efter jeg sov. Det er logik. Logik for borgerligheden.
Jeg har kvalme. Hvilken en dårlig nat. Jeg ryster. Hvilken en dårlig morgen. Mine tanker er ikke tanker, det er billeder, ord og smerte der sammen strømmer rundt i mit lille kranie. De vikler sig sammen til en klump, jeg kan ikke få dem fri. Jeg vil vikle dem ud, jeg kan intet stille op. Godmorgen.
Jeg sad i en bus. En stor bus. Vi var mange mennesker. Festglade mennesker. Folk havde så meget bagage, jeg en mobil og en pung. Det var, hvad jeg skulle bruge. Det var en stor dag. Hvilken ved jeg ikke. Der var larm og latter. Men også glade dage. Jeg var glad. Sms’er strømmede ind på mobilen, søde ord, seje ord, sympatiske ord. Det var kærlighed.
Mine øjne gør ondt. Jeg vil ikke se. Jeg vil ikke vågne. Lad mig blive i drømmene. Ikke fordi de er meget bedre, men virkeligheden gør ondt. Godmorgen.
Bussen slingrede derudaf. Latter. Jeg kunne mærke der var noget galt. Jeg sagde det. Jeg sagde, at jeg troede, der snart ville ske noget slemt. Øjeblikket efter så jeg et kæmpe hul. Bussen kørte imod det. Folk var stadig glade. Jeg sagde til dem, at jeg troede det ville gå galt. Jeg var urolig. Latter.
Bussen kørte mod hullet, som var det naturligt. Med et kæmpe brag vendte hele monstret sig 90 grader nedad. Jeg skreg: ”jeg vidste det, jeg vidste det, vi skal alle dø”. Der var ingen, der hørte det. Latter blev til skrig. Panik. Vi væltede alle ned mod forruden. Oven på hinanden. Som en klump. Billeder, ord, smerte. Det hele gik så hurtigt. Jeg kunne ikke rigtig gøre noget. Men jeg måtte. Jeg var nødt til at fortælle ham, at jeg elskede ham. Han skulle vide det.
Min mund er tør, men den smager stadig værre end den sandkasse, katten pisser i. Mine tænder er svage. Det er morgen.
Bussen væltede ned ad bakken. Jeg holdt stramt fast om min mobil og pung. Forsøgte at hive mobilen til mig. Men jeg kunne ikke. Tyngdekræften kæmpede imod. Den mod mine bitte små arme. Det hele på så kort tid. Jorden lavet af sand, var lige for næsen af os. Jeg lå anden nederst. En bus fyldt med mennesker. Jeg havde ikke tid til at tænke på smerte. Jeg måtte fortælle ham, at jeg elskede ham. Bussen ramte sandet med et brag. Der var helt stille. Ingen sagde noget. Vi troede alle, vi skulle dø. Undtagen buschaufføren, hun var helt rolig.
Jeg har ikke sovet godt i nat. Jeg vågnede flere gange. Sms. Tonens høje skingren og min nysgerrighed vækkede mig. Men det gjorde kun ondt. Dagen derpå blev kun det mere ødelagt – hvorfor kunne jeg ikke bare sove videre? Godmorgen.
Bussen ruder flækkedes, splintredes imod sandbunden. Men det gav ingen lyd. Kun tanken om, at jeg ikke fik det sagt, var at høre i mit hoved. Pludselig var det hele stille. Helt stille. Bussen stod stille. Alle levede. Den havde gravet sig et stykkede ned i jorden, men vi holdt vejret. Vi gravede os op og fik bussen rettet. Så kørte vi videre mod målet. Ja tak, godmorgen.
Jeg sov elendigt. Jeg savnede ham. Jeg ville jo bare gerne ses. Men hans konstante udsættelser gjorde ondt. Gravede i maven, gav mig en følelse af tilsidesættelse. Godmorgen.
Jeg ville fortælle ham det hele, beskrive hele begivenheden. Et eller andet sted var det jo stort. Den slags sker ikke hver dag. Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke skrive. Jeg kunne ikke ringe. Jeg måtte vente til ankomst. Der hvor han var.
Han blev så vred på mig. Jeg blev så ked af det, men skjulte det bag vrede. Nu kan jeg ikke engang huske, hvad der sådan virkelig gjorde mig sur og trist. Men nu skal vi måske slet ikke ses. Godmorgen, sov du godt?
Da vi ankom til festlighederne med bussen, steg alle ud med deres bagage. Jeg skyndte mig hen mod indgangen, jeg måtte finde ham. Alle så ud til, at det var en ganske almindelig begivenhed – hvad foregik der i deres hoveder? VÅGN NU OP!
Jeg var så ked af det. Jeg ville bare sove dagen væk. Hvad skulle jeg ellers lave? Der var kun ét sted, jeg havde lyst til at være – og det var hos ham. Men hans vrede, træthed og irritation på den evige besværlige kæreste fik ham til at sige, at han ikke vidste om han overhovedet havde lyst til at ses dagen derpå. Jeg var ked af det, da jeg vågnede. Godmorgen.
Jeg stormede ind i det store telt, kom igennem køen og frem til en masse uoverskueligheder. Hvor var han? Jeg løb rundt. Over alt. Til sidst fandt jeg ham. Jeg sagde til ham, at jeg havde noget vigtigt at fortælle ham. Jeg ville fortælle ham om begivenheden, om hvor bange jeg havde været. Jeg ville fortælle ham, at jeg troede jeg aldrig skulle se ham igen. Men da jeg kom hen til ham var der intet kram, ingen kys. Min modighed dalede. Jeg kunne ikke fortælle ham det. Hvorfor? Jeg vidste det ikke.
Da jeg vågnede, havde jeg kvalme. Jeg var ked af det. Jeg tænkte på ham. Jeg tænkte på, hvad han mon tænkte. Jeg tænkte på det hele. Jeg tænkte for meget. Godmorgen.
Han kender ikke til begivenheden. Han ved ikke hvad der skete. Han ved ingenting. Jeg ville så gerne fortælle ham det hele, men det kunne jeg ikke. Jeg var angst. Godmorgen.

13. maj 2009

Boykot McDonald's

McDonald’s er verdens største fastfood-kæde med 31.500 restauranter i 119 lande. Det lyder nok engang så flot med deres årlige omsætning på 22 mia. dollars. Men er det nu også så flot? Er McDonald’s så hellige som de ser ud? Hvad gemmer sig bag klovnens sjove grimasser?

Dårlige arbejdsforhold og børnearbejde
I Kina får McDonald’s fremstillet varer med elendige arbejdsforhold. Som eksempel kan Merton Factory tages. Her er følgende overtrædelser af basale arbejdstagerresttigheder dokumenteret.
- Standard arbejdsdag på 11 timer om dagen, 6 dage om ugen.
- Aflønning under minimumsløn (52 US/cent i timen) - Tvungent overarbejde på ca. 70 timer om måneden.
- Ingen overtidsbetaling - Ingen betalt ferie og sygedage
- Ingen pension og sygeforsikring
På en anden fabrik, hvor legetøjet til de velkendte Happy Meals fremstilles, er standard arbejdstid op til 14 timer, fagforeninger er forbudt og arbejderne bor proppet ind i små beskidte sovesale.
Formanden for NGO’en China Labor Watch påpeger, at der på mange kinesiske fabrikker foregår grove overtrædelser af arbejdernes rettigheder. Overtrædelserne svækker arbejdernes levestandard og forhindrer udviklingen af rettigheder.
Ofte ved legetøjsfabrikkerne i forvejen, hvornår kontrollanterne kommer. Det resulterer i, at alle dårligdomme og eventuelle børnearbejdere kan nå at gemmes af vejen. I Schweiz har McDonald’s en kontrolvirksomhed, hvis funktion er at kontrollere fabrikken City Toys i Kina, der leverer legetøj til Haæppy Meals, men inspektøren kommer måske kun én eller to gange om året.
I juli 2000 besøgte AMRC den samme fabrik. Her registrerede man 160 arbejdere under 16 år. Dette resulterede i en hurtig reaktion fra McDonald’s – hvilket da er dejligt. McDonald’s sendte et undersøgelsesteam til fabrikken, men samtlige børnearbejdere var på dette tidspunkt fyret og sendt hjem. Men selvom McDonald’s måske reagerer hurtigt på børnearbejde, så støtter du det stadig, når du køber en Happy Meal – for børnearbejdet findes stadig på McDonald’s-fabrikken.

Men dejligt er det, at McDonald’s reagerer hurtigt, men klovnen er stadig ikke for klog. McDonald’s fandt arbejdsforholdene så dårlige på fabrikken, at de opsagde kontrakten med virksomheden, der herefter fyrede endnu flere voksne arbejdere. ”McDonald’s kan nu vaske hæder, men arbejderen har mistet deres job og står i skidt til halsen. Ville det ikke have været bedre, hvis McDonald’s havde holdt fast i kontrakten og forlangt arbejdsforholdene bragt i orden så arbejderne kunne beholde deres arbejde?”, spørger May Wong fra Asian Monitor Resourse Center (AMRC).

Er det stadig en sød klovn med en sjov legeplads?

0 % i skat
McDonald’s kom til Danmark i 1981 og har nu været her i 28 år. Omsætningen stiger år for år (2004: 1,4 mia. kr.). Men sjovt nok har kæden aldrig tjent penge i Danmark – i hvert fald ikke ifølge de fremlagte regnskaber. Derfor har McDonald’s aldrig betalt skat. 13 af butikkerne ejes af kæden selv, og de 71 af forskellige personer – fanchise-tagere (franchise: en aftale om retten til at sælge en virksomheds produkter el. serviceydelser i et bestemt område mod at forpligte sig til at betale en fastlagt afregningspris og opfylde visse krav om indretning, medarbejderuddannelse, markedsføring og produktudvikling). De sidstnævnte må formodes at tjene penge – ellers ville de jo ikke købe retten til at sælge McDonald’s fastfood. Men koncernen selv har altså ikke nogen indtægt, de skal betale skat af, på trods af indtægter fra franchise-tagerne. McDonald’s-kæden er dermed en del af de mange multinationale selskaber, der medvirker til at holde kapitalismen i gang.

Nedfældning af regnskoven
En introduktion af Amazonas regnskov behøves ikke. De fleste mennesker opfanger hurtigt billeder af en stor uberørt vildmark sprængfyldt med fantastisk liv. Men gennem McDonald’s øjne samt en flok store sojahandlende amazoner ses kun muligheden for at tjene penge. Profit. Billig jord og billig arbejdskraft. Billig jord, fordi det ofte er stjålet. Billig arbejdskraft, fordi nogle af de mennesker, der arbejder, faktisk er slaver. Ja, slaver. McDonald’s medvirker faktisk til slaveri. Sikke en sød klovn.

Hvordan kan det være muligt?

Den sojahandlende tilskynder landmændene at fælde regnskoven og anlægge massive soja-monokulturer. De handlende sender sojaen til Europa, hvor det anvendes som foder til bl.a. kyllinger og svin. Derefter omdannes dyrene til fastfood-produkter, som McNuggets o.l.
Rejsen fra regnskoven til restaurant lyder måske simpel nok, men det har taget et års lang undersøgelse ved hjælp af satellitbilleder, overvågning fra luften, tidligere ikke-frigivne dokumenter fra staten og den praktiske overvågning til at afsløre. Hvad, der blev fundet, var en global handel med soja fra destruktion i Amazonas til McDonald’s fastfood-forretninger over hele Europa.
- Bonusinfo: ca. for hver hamburger, der bliver købt, bliver der fældet 1 kvm regnskov.

Fedme
McDonald’s lokker folk lige fra de er helt små til at komme og mæske sig i deres fedtstoffer. Børn får legetøj, der er en sjov legeplads og McDonald’s har en sød klovn. Men McDonald’s mad er jo ikke sundt. Det er fyldt med fedtstoffer! Tag nu Super Size Me filmen som et eksempel derpå. Filmen viser tydeligt, hvad McDonald’s mad gør ved kroppen. Testpersonen tog alvorligt på, blev sløj og mistede endda også sin sexlyst! Ikke nok med det, så er der jo følger af fedme. Fedme kan føre til diabetes, blodpropper og andre hjertesygdomme.

Er din bøf stadig fristende? Er det virkelig alt det værd, bare for en hurtigt følelse af mæthed? Ønsker du at medvirke til alt det?

GØR DOG NOGET!


Hvad kan du gøre?
- Boykotte McDonald’s
- Gøre andre opmærksomme på problemet (bl.a. vha. flyers eller fortæl dem om det)
- Bliv vegetar – så støtter du på ingen måde nedfældning af regnskoven, da foderet jo ikke udelukkende går til McDonald’s dyr
- Spise sundt
- Melde dig ind i bl.a. Greenpeace, som kæmper mod nedfældning af regnskoven
- Deltage i aktivisme mod McDonald’s
- Kom gerne med flere forslag og eventuelle rettelser

Kilder
- http://s2wr6.dotserv.com/~admin240/kenddinvare/index3.php?op=visProducent&pid=10
- http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=4456
- http://www.chinalaborwatch.org/upload/
- http://avisen.dk/mcdonalds-udnyttede-ungarbejdere_13141.aspx - McDonald’s har også grums i Danmark
- http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1844/sprog=1/grp=6/menu=2/ - nogle interessante statistikker
- http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/eating-up-the-amazon.pdf
- Eating up the Amazon af Greenpeace.
- http://www.greenpeace.org/international/news/mcamazon-060406
- http://www.socialister.dk/blacklist/default.asp?id=87