12. marts 2009

Fårene overtager verden

Ja og det er pisse nederen. Jeg vil ikke komme nærmere ind på dette, da jeg - sammen med Louise - har en anden blog til det. Det er vores AFA-blog. Anti-Fåre-Aktion. Vi kan ikke lide får. Hvorfor tænker du, de er da så nuttede.
Ser du, det er problemet med nutiden. Folk når aldrig ind under huden. Fru Larsen propper sig med kage, hr. Hansen går tur med hunden, Frk. Sørensen sidder foran tv'et. Men ved Fru Larsen, hvad det er hun propper i sig? Ved hun, hvad det gør ved hendes krop? Ved hun, hvor mange der har lidt for hendes kage? Hvor mange døde? Kender hun til dyremishandling og Nestlé?
Ser Hr. Hansen al nazi-propagandaen? Ved han, hvad der foregår derude? Ser han somalieren blive banket bag busken? Ved han, at de unge mangler et sted, hvor der er plads til at være dem? Ser han klimaets forandringer? Smager han bilosen? Bemærker Frk. Sørensen problemet i Danmark? Forstår hun at oversætte mediernes propaganda og indpakkede forklaringer på de unges brostenskastning? Ser hun de grædende børn Gaza? Ser hun den onde mand i sit nyvaskede jakkesæt prædikke om "terror"? Forstår hun at læse mellem linjerne?
Danskere er blinde. Mennesker. Føj. Derfor er der aldrig nogen, der har fortalt dig om fårenes ondskab. Der har simpelthen ikke været nogen, der har undersøgt dette. Altså lige indtil Louise og Louise kom på banen. Vi vil ikke finde os i et samfund fyldt med onde får, der prøver at se nuttede ud - hvad er det I ikke forstår? Det er jo bare en facade, de sætter op. Får er onde. Alt dette kan du læse meget mere om på wwww.louiseoglouise.wordpress.com og jeg vil anbefale det på det groveste - for dine børnebørns skyld! Men jeg er endelig kommet op med en idé til, hvordan vi kan udslætte de bæster! Omsider. Jeg mangler blot at fremlægge den for AFA, men den er genial. Jeg har fået lidt inspiration fra den kemiske verden, hvor en masse reaktioner finder sted. Eliminationsreaktionen, hedder projektet. Den ser således ud: til kamp mod fårene!

Ingen kommentarer: