Pop pop pop

Så skete det igen.
Lort.
Lort ud over det hele.
Ad.
Det sker altid.
Hver gang.
Altid.
Problemer.
De popper frem.
Pop pop pop.
Som små popcorn i mikrobølgeovnen.
Så tæt pakket.
En fin lille pakke.
Fylder ikke meget.
Men så sker det.
Pop pop pop.
Pakken bliver stor.
Øv.
Og fyldig.
Nej, hvor den fylder.
Ud over det hele.
Stjæler al pladsen.
Åndssvage store pakke.
Forgiver sig for at være lille og ubetydelig.
Så BANG.
Pop pop pop.
Stor.
Øv.
Det sker altid.
Hver evigt eneste gang.
Lær af dine fejl
Sætningen florerer rundt bag huden.
Rører lidt her og rører lidt der.
Skærer lidt i mit blod hiver lidt i min hjerne trykker på mit hjerte.
Lær.
Hvornår?
Hver eneste gang jeg åbner munden går det galt.
Pop pop pop.
Hvornår lærer jeg?
En stor og klam byld.
Sidder bare der og ser ulækker ud.
Og den irriterer mig sgu.
Jeg gider ikke se på det lort.
Lort.
Ud over det hele.
Ad.
Kæmpe byld.
Ad.
Så hvad gør jeg?
Jeg prikker sgu hul til lortet
Som enhver anden teenager gør ved sine bumser.
Den er ulækker.
Grim at se på.
Urenheden skal væk.
Ud af min krop.
Hver gang det samme.
Hver gang.
Jeg skal lige pille.
Pille ved bylten.
Hvornår lærer jeg at lade den sidde?
Den heler vel af sig selv.
Det skidt.
Men jeg skal lige prikke hul til den.
Glødende nål på overfladen og ud vælter betændelse.
Ad.
Føj hvor er det klamt.
Lort.
Lort ud over det hele.
Pop pop pop.
Al den betændelse.
Vælter ud gennem det lille hul.
Og det er ustoppeligt.
Allerede dér har jeg fortrudt.
Jeg får aldrig al den betændelse væk.
Hvorfor skulle jeg pille?
Den heler vel af sig selv.
Mon ikke kroppen har et depot til den slags betændelse?
Et depot jeg ikke behøver se på.
Den er jo så grim.
Den store byld.
Plaster på bylden.
Gem den væk.
Al den betændelse der vælter ud.
Væk med det.
Jeg gider ikke se på den.
De andre må ikke se den.
Den er jo så stor, så grim.
Ad.
Pop pop pop.
Plaster på og bylden er gemt.
Dernæst smiler jeg.