Julekalendere

I kender det. Det er november. Slutningen af november. Hvad er det største problem? Du har endnu ikke fået købt en julekalender. Gaverne skal jo alligevel først bruges 24 dage inde i måneden, men chokoladejulekalenderen. Det er allerede den 1. december der er brug for den. Om man er 5 år eller 31½, man skal have den julekalender. Der er da heller ikke nogen der kan finde ud af at holde de forbandede låger lukkede til den rette dag.
I kender følelsen. Det er jul. Du må bare have noget chokolade. Duften af brændte mandlæer hænger tungt i luften hvorend du går. Chokolade. Det er et must.
En chokoladejulekalender er vel egentligt en fantastisk ing. Det er en slags reserve til når man løber tør for slik og er ved at dø af den dér forbandede lyst. Lyst til slik. I kender det.
Det er tid. Tid til at åbne den første låge. Det lort! Man kan bruge 100 år på at finde dne forbandede låge. Og der er ingen der rigtig ved hvorfor fabrikken har valgt at smide lågener så tilfældigt på pakken. Ingen. Det kan bringe stor forundring. Virkelig. Hvorfor ligger nr. 1 i bunden når nr. 2 er i toppen?
I kender det jo. En travl dag, du skal bare have dit stykke chokolade. For har jo fortjent det. På en eller anden måde. 5 eller 31½, man må have det chokolade. Det redder dagen. Det er ligesom det søde til at klare dagen på. I kender det. Virkelig. Det er jul. December. Julesangene hænger tung om ørerne. Børn der tigger. Kulden der bider dig i fingrene. Mænd og koner der kommer vraklende med de store pakker indviklet i gavepapir der oftest forestiller en form for livguarde. Så rødt. Det betyder kærlighed. Så nu vil de squ også have at gaver skla betyde kærlighed? Jeg troede egentligt vare det hele handlede om grådighed. Man vil ha'. Julekalendere. Det er sgu en underlig opfindelse. Hvem får sådan en idé? Yes! Jeg har det! Nu vil jeg drive hele verden til vanvid. De går der med deres vinterdeppressioner, men skal de gå ud over børnene? Næh. De skal have noget at tygge på. De skal give deres forældre noget andet at tænke på med deres indsmurte chokolade fingre og deres evige plapren om den største og bedste chokoladejulekalender. De skal rigtig nok give deres forældre noget andet at tænke på. I kender det. De børn de kan virkelig. Virkelig. Mor giv mig en chokoladejulekalender. De bæster. Men vi elsker dem alligevel. Vi køber store pakker med en lille livguarde på. Rødt papir. Det betyder kærlighed. De bæster. I kender det. Den stressede årstid. Vi skal nå dit og vi skal nå dat. Men momor, tag en chiller og grib fat om chokoladejulekalenderen. I kender det, det er afstressende. Du får noget andet at tænke på. Du har verden i din hule hånd. I kender det. Ja, lækker chokolade. Velduftende og brunt. I kender det. Man tygger på det. Så kommer smagen rigtig frem. Først er den hård, så bliver dne blød som nougat, og så forsvinder den og går i ét med dit mundvand. Du sluger. Smagen sidder der stadig. Mere vil have mere, jeg citerer Natasja. DU kan ikke nøjes med at smage på glasuren. Nej mere vil have mere. Mere vil have kagen. Du vil have kagen. Du vil have mere. Du vil have chokoladejulekalenderen.
I kender det. Det starter med et stykke, og før man ve daf det ahr man squ spist hele kalenderen. Ja, og hvis det går rigtig galt ender man med at sidde og tygge i pappet. I kender det. Vi mennesker er syge i hovedet. Men jeg hylder nu tadig manden der opfandt chokoladejulekalenderen. Han opnåede det vi alle søger efter. Han drev verden til vanvid. Han gav børnene noget koncentere sig om. Han gjorde folk grådige. Han afstressede folk. HGan fik det barnlige frem i de voksne. Han gjorde det. Det vi alle drømmer om. Han drev verden til vanvid - Hold kæft hvor er det gennemtænkt.
I kender det. Julen. Det er et vanvid. Chokoladejulekalenderen er blot til for at sætte enæmning for deppressionerne. I kender det. I har dem alle. Jeg har set jer. I går rundt med jeres kæmpe pakker. De er indviklet i rødt gavepapir med en lille livguarde som maskot. De er store. I kender det. Der går I rundt med jeres gaver. Stressede over økonomi og tidspres.
Manden der skabte chokoladejulekalendere er jo genial. Men han lavede én fejl. I hans forsøg på at afstresse jer, glemte han alt om hvor meget mennesker holder af orden. I stedet klasjkede han nogle numre på kalenderen hvor det behagede ham. I kender det, de er der bare. Det er skide stressende. Og så på en travl dag. Men manden er alligevel genial. Han drev verden til vanvid.