Ord

Hvad skal jeg bruge dem til? Det er jo bare ord. En sky af ord pumper ud af dit o-formede hul. Hvad vil du have jeg skal gøre? Skal jeg tage dine ord, klistre dem bag øret, og hamre indtil de når igennem? Er det det du vil? Hvad er det du ønsker fra mig? Det er jo bare ord. Skal man bruge dem til noget? Hvad?
Ord, der flyder ud. Jeg har hørt dem før. Mange af dem bruges igen. Om og om. Igen og igen. Ord. Hvad forventer du af mig? Hvad ønsker du jeg skal gøre? Hvor skal jeg gøre af dem? Der er så mange. Der er ikke plads til dem. Hvad er det du vil? Hvad vil du mig? Vil du mig overhovedet noget? Kan du bruge mig til noget? Skal jeg gå væk? Nu?
Dine ord. De har alle deres egen betydning. Hver sin klang. Men hvordan skal jeg tolke dem? HVad err deres ladning? Positiv? Neutral? Eller måske negativ? Jeg har hørt ordene før. Jeg genkender dem. Men jeg hører ikke det, du siger. Jeg vil ikke høre dine ord. Jeg vil ikke tro dine ord. De ord er forbudte. Forbudte ord. Med nål og tråd lukker jeg dit o-formede hul. Ikke mere, ikke mere. Jeg vil ikke høre dine ord. De er forkerte.
De er ikke, som jeg vil dem.
Ord. De bliver til sætninger. De har hver deres mening hver for sig, men en ny når de er sammen. De ændrer sig efter ongivelserne. Et ord har sin mening, men sammen med andre ord har det en ny mening. En ny betydning. Og lægger man så lige omgivelserne oven i, så skabes der endnu en ny betydning.
Ord. De er drilske. De giver glæde, de giver irritation. De giver sorg.