Jeg siger, jeg er vegetar, og du ler. Jeg siger, jeg vil leve livet økologisk, og du slår dig på låret. Jeg siger, jeg går op i miljøet, og du ruller på gulvet af grin. Men burde det ikke være mig, der grinte? Grinte af hvor dum og egoistisk du er? Burde det ikke være mig? Men det er det ikke. For jeg accepterer dig med dine holdninger. Hvornår vil du acceptere mine? Det er okay med mig, at du spiser lød, det er helt okay, at du spiser sprøjtet mad, og det er mere end okay, at du har lyst til at køre en tur i din bil. Men kan det virkelig passe, at du skal være så fandens intollerant over for min livsstil og mine holdninger, når jeg tager imod dine med åbne arme? Jeg er træt af folk, der tror, hvad de siger, er ret. Jeg er træt af folk, der kun tænker på sig selv. Jeg er træt af folk, der kritiserer mig, for at jeg tænker på andre væsner; mennesker som dyr.
Hvis du skal kritisere mig for mine holdninger, så få først nogle holdninger med hold i. Find nogle argumenter og jeg er lutter øre. Lad være med at fortælle mig at det er naturligt at spise kød, for du er selv noget af det mest unaturlige, jeg længe har set. Lad være med at belære mig om hvorvidt grøntsager er levende. Men mest af alt; lad være med at bide hovedet af mig med grumme ord og klager over at jeg tænker på folk andre steder i verden. Jeg er ikke dum i hovedet og komplet sindssyg blot på grund af, at jeg har lyst til at få en piercing. Jeg er ikke en kælling, fordi jeg ikke spiser kød. Og jeg er da slet ikke emo og ved at gå psykisk ned, og jeg ved ikke hvad du ellers finder på, blot på grund af jeg klæder mig, som jeg gør. Jeg er træt af at høre om, hvor vidt dette bare er en fase, jeg skal igennem. Jeg er træt af, at blive kaldt en kælling fordi jeg ikke spiser kød. Jeg er træt af at blive bagtalt og navngivet provokerende navne, blot på grund af at jeg er anderledes. Jeg er træt af at mine venner flipper ud på mig over mine kommende piercinger. Jeg er træt af at få at vide, at jeg er dum, når jeg bare lyst til at spise sund og usprøjtet mad. Jeg er træt af at høre kommentarer om mine valg.
Hvad er det du ikke forstår? Ønsker du, at vi skal sætte os ned og diskutere om hvor vidt væggen har en flot farve? Nej, det skal vi squ ikke! Holdninger kan ikke diskuteres, de kan argumenteres. Og lad nu være med at prøve at omvende mine holdninger. Ja, jeg er ræverød, men lad mig da. Jeg lader da dig være så blå, som du har lyst til, så lad også mig være den jeg er.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar