28. august 2010

En modelkarriere?

Nu ligger jeg jo en del over gennemsnitshøjden. Hele mit liv har det været en pestillens og en irriation over det ofte stillede spørgsmål "hvor høj er du egentligt?". Ja egentligt er jeg lige præcis høj nok til at irritere mig over det spørgsmål. Jaja, jeg smiler og svarer - men ville egentlig helst være fri. Hvis jeg bare var 10 cm lavere ville folk ikke vende sig om på gaden og folk ville holde deres spørgsmål for sig selv - for ja, så ville det være ligemeget, da jeg så ikke ville være freakish høj.

Okay, så jeg hader min højde.

Men efter at have fået skudt den der efter mig med at "guud du burde jo blive model!", har jeg faktisk overvejet det - er I klar over hvad modeller tjener? Og det er jo ikke bare et par stykker, der har sagt det til mig; faktisk uhyggeligt mange. Men ifølge mig selv har jeg ikke ligefrem model-gaven, men det er vel forsøget værd? Anyways; jeg tjekkede det lidt ud på nettet. Det er måske også ved at være på tide, da jeg er godt på vej mod mit tyvende år. Faktisk læste jeg at man helst skulle være ude inden man blev 20, nu mindre man ville ende som nøgenmodel og der takker jeg skam nej... Nå men, jeg fandt da ud af, at det faktisk ikke er så simpelt. Den branche kræver faktisk en del mere end en god højde og et pænt smil (det kommer ikke som en overraskelse).
Men jeg fandt ud af, at den bedste højde lå på 172-185. Nu er jeg jo så 189,5 cm, hvilket lægger en del over det, så måske forsvandt min chance for at tjene LOTS OF MONEY allerede der? Hvad det angår alder, var det bedste at være 15-17 år, men 18-22 var også ok. Derefter faldt ens chancer især.
Desuden skal ens brystmål ligge mellem 86-95 cm (brystmål måles der hvor brystet er bredest), hvis det skal være det absolut bedste ofc., 80 er også fint. Den bedste skål var B eller C - helst C hvis man skal være topmodel. De bedste hoftemål lå på små 70-20 cm (måles der hvor der er bredest, hen over røven). Men 85 cm gik også. Desuden skulle taljen ligge et sted mellem 50 og 60 cm (måles der hvor man er smallest).Så alt i alt er det jo nogle ret syge mål, der kræver et supermenneske!

Jeg tog en test på topmodel.dk, der benyttede disse mål til at angive om man havde en chance i modelbranchen. Jeg fik 60 point, og testen sagde, at man skulle i hvert fald have over 60 hvis man ville have nogen som helst chance. Hvis man ville være supermodel skulle man op over 80. Hvis man bare ville være almindelig model men med en længere karriere skulle man helst op over 70.
Jeg vil jo egentligt bare have et job, så hvorfor ikke model? Men det lyder alligevel som en stram branche... Jeg synes det er lidt sygt at have de der idealmål til modeller, da det jo lige netop er dét der holder idealkvinden i live - og små piger fortsætter med at blive diagnoaticeret anoreksi osv. Jeg ved personligt, at den branche ikke ville gøre noget ved mit selvværd, da jeg udelukkende ville se det som et job - men boy, alle de liv den slags ødelægger. Det er en farlig branche, men egentligt over en sjov branche - hvis man kan klare presset. Dog synes jeg idealmålene er for syge. Ikke fordi jeg ikke selv lever 100 % op til dem, men fordi at alle de her modelbilleder ender på storskærme ude i gadebilledet, hvilket resulterer i at alle ser dem. Gamle, unge, børn, rige, fattige - alle. Og alle vil se ud som de her idealbilleder. Alle vil have en C-skål. Alle vil have en 50 cm smal talje sammenkoblet med en 70 cm bred hofte - er I overhovedet klar over hvor småt det er? Folk spørger MIG om jeg har anereksi, og min talje er 70 cm og min hofte er 89 cm. Idealmålene er jo sygelige.
Jeg synes, du skal være tilfreds med det udseende du har. Hvis du er for tyk (BMI over 25!!! Ikke at du ikke passer ind i idealmålene - søg på google for at beregne din BMI), så kan du altid tabe dig. Og hvis du har problemer med at tabe dig, så prøv at blive vegetar eller veganer. Det er faktisk ikke så svært - jeg lover at du i hvert fald taber dig på at være veganer. Og hvis du ønsker hjælp er jeg altid villig til at hjælpe og rådgive. Husk at tjekke op på vitaminer osv. Hvis du har mindre overskud så bare bliv vegetar. Spis en masse bønner, linser, bælgfrugter, korn osv. Det er sundt. Groft brød! Man taber sig på den sunde måde - ikke ved at sulte sig, for det er altså ikke sundt, og det fucker din krop op. Men pas på med mælkeprodukterne, de er meget usunde. Hvis du er utilfreds med noget andet ved din krop, så fremhæv det du er tilfreds med. Synes du fx ikke at du har flot hår, så fremhæv dine flotte øjne - så er der ingen, der bemærker det! Ellers kan det meste jo justeres lige som man vil. Men husk nu at idealbilledet ikke nødvendigvis er det, der er pænt. Det er bare meningsløs reklame. Spis sundt og værdsæt dine gode sider. Og husk nu, at en stor røv også kan være charmerende (:
Så en modelkarriere? Nej tak. Model som et job? Jo det er jo forsøget værd - og pengene. Hæ hæ.

Ingen kommentarer: