26. september 2010

Mangler et job!

Okay, så der er måske en lille - nej stor - forbruger gemt i maven må mig. Må have den sofa, men må også have den e-reader, og hunden! Åh jeg vil have en hund! Menneskets bedste ven.

Anyways, alt dette koster jo kassen - og mere til. Og jeg har ikke engang kassen. Faktisk har jeg kun min sølle su, som ikke rækker længere end huslejen.

Men jeg fik mig så et job - i slutningen af sommerferien. Efter lang tids søgen var der endelig bid. Men fisken var rådden og ikke en skilling værd. Jeg fik et phonerjob, hvor jeg skulle booke møder til IF-forsikring. Mig - som sælger? Nej den har aldrig gået, og gik skam heller ikke. Provisionslønnen satte da sit præg - jeg spildte min tid. Glæder mig til at få min sidste løn til den første - det må være et ret så lille beløb!

Jeg har længe gerne villet være tjener. Jeg kan godt lide et job, der holder mig igang - men uden det kræver for mange muskler (for dem har jeg ikke!). Men jeg har jo været tjener, før jeg flyttede. Men det er bare som om, der ikke rigtig er brug for ufaglærte tjenere i Århus. Jeg er træt af at kaste rundt med ansøgninger, uden at få ét eneste svar igen. Tjoh, jeg fik da svar om at jeg ikke fik jobbet i PetWorld, og i JyllandsPosten - nå okay, men de jobs var jeg jo slet ikke interesserede i!

Men så var det jeg tænkte! Jaja, jeg tænkte... Jeg kunne jo gå tilbage til det gamle barnepigeerverv, som jeg benyttede mig af i mine tidlige teenage-år. Eller dvs. de fleste af dem faktisk. Jeg elsker børn, og synes virkelig det er fedt at passe dem. Det giver ikke så meget, men det giver lidt, og det er noget, jeg gider. Det tæller da!

Ligger du inde med nogen, der mangler en barnepige, så må du hjertens gerne give et kald!

Men jeg har oprettet mig inde på nogle profiler rundt omkring og håber da at få bid på en lidt friskere fisk næste gang. Selvom jeg dog ikke spiser fisk...

Wish me good luck!

Edit: hmm, hvad med hundelufter? Gør man den slags i Danmark?

Ingen kommentarer: