Du kender det. Posen ligger dér. Så smuk, så skinnende. Den kalder på dig. Dens ønske er blot, at du samler den op og lægger den i indkøbsvognen. Gør du det? Dine tanker hamrer løs i din hjerne. GØR DET, GØR DET. Holder du ud? Du er havnet i den søde afdel af supermarkedet. Du skulle jo bare lige købe en agurk eller to. Men udvejen er den farligste. Nok overlevede du indgangen fyldt med kager og hvidt brød, men den her. Den her - den er svær. Den er sej. Holder du ud? Du skubber langsomt din vogn ned gennem den smalle gang indrammet af reoler fyldt med de dejligste spiselige sager. "Kims - når du er sulten for sjov". Reklameverden hiver i dig. Tag mig, tag mig. Holder du ud? Vogen glider to-tre skridt tættere mod kassen. Mod udgangen. Mod friheden. Du kender det. Du står bare der. SÅ tæt ved målet og alligevel så langt fra. Hvad gør du? Du giver dig til at kigge på varerne. Skinnende poser i alle former. Snart fås de også i trekanter. Din mund løber i vand, som en anden hund. Holder du ud? Vognen er gået i stå. Den står bare der. Midt på den smalle gang. Dér står den og blomstrer. Hvad venter du på? Udgangen er lige foran dig. Ja. Endnu en gang fik de ram på dig. Posen er så smuk, så skinnende. Der står den bare. Og venter. Den vil have dig. Den vil have dig til at ville have den. Det er ligemeget, hvilket slogan eller hvilken reklame der er brugt. Farve og form forekommer dig ligegyldigt. Den kunne såmænd være en ganske normal firkantet og uskinnende sort pose med ét stort "X" på. Du er ligeglad, du må have den. Holder du ud? Peanuts. Det er det, de kalder det. Posens indhold. Posen er faktisk ligegyldig. Så længe du ved hvad der er indeni. Peanuts. Holder du ud? Nej, du er som gået i stå. Du må have de peanuts. Du rækker armen ud. Ikke langsomt, og heller ikke hurtigt. Bare sådan ganske normalt. Sådan kan du lide det. Du griber fat om den skraldende, skinnende og smukke pose, mens du hvisker for dig selv: must own. Posen er af plastik, men det forekommer dig ligegyldigt. Det er dette eksakte øjeblik hvor natur og miljø kan rende dig. Du lægger posen med det guddommelige indhold ned i vognen. Se, der står du og smiler. Stoltheden har ramt dig. De penge, du havde tænkt dig at bruge på støtte til de fattige i Afrika, går nu til dine egne lyster. Hvor får du den stolthed fra? Du burde skamme dig. Holder du ud? Der 5 meter tilbage til kassen. Holder du ud? Du har dine peanuts, mangler du mere? Et skridt, to skridt. Der er de. En ny forhindring er kommet dig i møde. Du ved, de bliver vrede, hvis ikke du køber dem. De er så mange. Så mange imod lille dig. Ja, det må være en god undskyldning. Pop pop. Det er velkendte ord for dig. Holder du ud? Dine øjne glider hen over varerne. Pop pop. Nej. Det går ikke. Hvad med Afrika? De sulter og her står du og overvejre at købe... Nej, pop pop. Det går ikke. Pop pop. Åh Gud. Du tænker, at han ikke må hade dig for dette. Du kan ikke lade være. Du er grådig. Du tænker kun på dig selv. Faktisk har du helt glemt Afrika. Pop pop. Ja Afrika, hvad er det nu, der er galt dernede? Eller var det oppe? Nej, du tænker kun ét; pop pop, popcorn. Stille hvisker du for dig selv must own. Holder du ud? Nej. Du kaster du dig ud over posen. Du kender det. Selvfølgelig står den på øverste hylde. Sådan er det jo altid. Men intet skal slå dig ud. Du begynder straks at klatre op ad reolen. Du kender det. Det er fuldstændig ligegyldigt hvad folkene i butikken tænker. Du ved de fejler det samme. Holder du ud? Øverste hylde, topscore. Du griber fat om posen, kravler ned igen og tyrer posen i vogen. Der står du, fyldt op til randen med stolthed. Du burde skamme dig. Stolt? Stolt over at bruge penge på dig selv end de stakkels børn i Afrika. Du kender det. Du ved ikke hvad du ellers skulle gøre. De er jo alt. De små dyrebare. Peanuts og popcorn. Du ved ligesåvel som alle andre at én aldrig er nok. Du kender det. Du starter ud med én peanut, og hvad så? Én til, og én til osv. Du kan ikke stoppe. Posen er tom og du kaster dig over popcornene. Du kender det. Begge poser er tomme. Holder du ud? Nej. Og det er det der er problemet med denne klode. Én er aldrig nok. Ja. Ind i butikken igen og den faste rutine forsætter, Afrika fortsætter med at sulte og din vægt går pludselig i stykker på grund af overlast. Selvfølgelig stormer du til butikken med vægten og klager. For det er vi gode til i dette land. Du klager over at din vægt pludselig viser forkerte tal. Du klager til Røde Kors over at de ikke gør noget for Afrika. Åh som du kan klage. Du kender det. Vi ved det alle.
Vi ved alle at det var sådan fedmen opstod.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Og vi ved vel alle at anoreksi giver et ufatteligt forvrænget syn på omverdenen?...
Sid du og klap i dine små, benede hænder og pris dig lykkelig over at du endnu engang klarede den udfordring det var at gå op til kassen, med dine 2 agurker uden at købe peanuts - så kan vi andre klappe i vores over at vi ikke skal kæmpe for ikke at voldtage sliksektionen i hvert et supermarked vi befinder os i.
Det er da fair nok at du undskylder dig ved at sige "jamen de sultne børn i afrika" og at du finder en stolthed i at du tænker på dem, og vil hjælpe dem - men hvorfor vil du så bruge 400 kr på en piercing, som kun forandrer dit ydre, når du kunne ha' sendt 400kr til afrika? Du fordømmer folk der bruger 10kr på en pose popcorn - men kaster selv gladeligt 1000vis af kroner efter huller og metal i dit fjæs - og hvorfor... fordi du mener at du laver et "statement", du vil have lov til at være som du er, du vil have lov til at se ud, som du nu engang ser ud - det er da også fair at du er ræverød og dobbeltmoralsk, ligesom alle de andre ræverøde.
Men du skal ikke i et eneste sekund sidde og tro, at du på nogen måde kan hæve dig over andre mennesker, som om du er overmennesket - for det er jo hvad du gør, mens du alt imens sidder og drukner i dobbeltmorale der giver normale blå mennesker kvalme..
1. kald mig ALDRIG anorektisk igen!
2. fat dog lidt sarkasme?
3. tror du evt. ikke at jeg også føler mig tiltrukket af peanutsene (og køber dem) lgiesom alle I andre? For fanden jeg er da et menneske! Selvom du måske synes jeg virker anorektisk har du INGEN grund til at kalde mig det, da du ikke kender til mine spisevaner. Jeg spiser faktisk!!!
4. jeg har ikke brugt 400 kr på en piercing, jeg har ingen piercinger, tjek din sag før du kæfter op. Nej, for jeg har faktisk ikke røven fuld af penge. Og hvad ved du om hvorvidt jeg bruger mine penge på velgørenhed? For jeg yder faktisk en del på det punkt! I stedet for at give Røde kors de tyve kroner den ene gang om året de banker på, gør jeg faktisk mere. Jeg giver mere. Jeg tager selv ud og samler ind. Jeg giver gammlet tøj til Røde Kors containere (okay, den kræver ikke så meget). Hvad gør du Hr. (fru??) Hellig?
5. jeg fordømmer IKKE folk der kløber popcorn osv, du mistolker! Tror du aldrig selv jeg køber slik?
6. "men kaster selv gladeligt 1000vis af kroner efter huller og metal i dit fjæs", Jesus, nu er du da dum at høre på. Jeg har ét billede herinde - ingen piercinger at se på det. Brug dog dit hoved! Du er så fyldt med fordomme at det bliver helt ækelt, føj hvor du lugter!
7. hvad er der galt i at ønske at man kan se ud som man vil? Er frihed nu en forbrydelse?
8. dobbeltmoralsk? Hvornår er jeg dobbeltmoralsk? Fortæl endelig,m jeg glæder mig til at høre om det.
9. ..."ligesom alle de andre ræverøde" puuuha, der er én der generaliserer. Fordi ALLE venstreorienterede er jo ens. Host. Nu er du godt nok dum at høre på.
10. Hæve mig over andre mennesker? Overmennesker? Hvor har du det dog fra? Argumenter endelig, for jeg kan ikke lige se HVOR jeg hævede mig over andre mennesker og skabte hieraki idet jeg skrev en lille historie.
Søde lille skat, du giver også mig kvalme. Det er så rart at lære nye mennesker at kende via nettet - og finde ud af der skam ogsån findes idioter derude.
Send en kommentar